Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
Vandet i Slotsgraven og løb Storm mod
Borgens tykke Mure, saa Vinduerne klirrede,
og Vindfløjen drejede sig hvinende omkring.
Det var Dagen efter Mødet med Lissy,
og Winterfeldt tænkte paa det uventede og
uforklarlige, der var sket. Han havde før
taget Kvinder i sin Favn og mærket Rusen
i sit varme Blod. Men aldrig som denne
Gang. Der var hændet ham noget ud over
det sædvanlige, noget, som han ikke havde
været Herre over.
Men sket var sket, og det hjalp ikke at
ofre det unyttige Tanker. Det var
Fremtiden, det gjaldt. Han kom til at tænke
paa sin Samtale med Erik paa Baastrup
hin første Dag efter hans Hjemkomst. Han
havde talt mange varme og forstandige Ord
til Vennen, og Erindringen derom flk ham
til at smile lidt bittert. Nu sad Erik lunt i
det, lunt inden Døre, i Tugt og Ære med
sin legitime Kjærlighed og skjønne
Fremtidsudsigter. Nu var det ham, der var ude
i det uvisse — og tvivlsomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
