Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
— Og Festen gik sin Gang. Tableauer,
Kvadrille, Souper — alt som det skulde være.
Elisabeth Parsberg slåp nogenlunde godt fra
Prologen og Pastor Mikkelsens svulstige,
men velmente Vers. Elisabeth var endnu
»Backfisch«, spæd og kantet og dertil holdt
stærkt nede af sin Moders temmelig strenge
Opdrageise, thi saa fordomsfri som Tante
Parsberg var overfor fremmede, holdt hun
dog skarp Justits i sit Hjem, og lille
Elisabeth turde hverken gjøre Dit eller Dat og
havde ikke altid gode Dage. Men hun var
Husets Barn, og da Stemningen nu én Gang
var festlig, blev Prologen modtagen med
Begejstring, og efter Elisabeths versificerede
Opfordring begav man sig ind Riddersalen,
hvor — som det hed i Pastor Mikkelsens
Rhytmer:
». . . en broget Flok af unge, samlet trindt
fra Nord og Syd, af høje og af låve,
vil hilse kjærligt paa det ædle Par,
der her i Danas underskjønne Have
har skabt et Bo, hvor Fred og Lykke
bygger . . .« o. s. v.
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
