Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er Midsommers. Vi skal lade Hajerne bide til
Bollen og se, om det kan more dem.«
Jokum Gulliksen slog en stor Latter op, og den
hørtes næsten over hele Skibet. Thi Slaverne var
bleven ganske stille. Tanken om, hvad deres gamle
Kammerat kunde finde paa, gjorde dem ædru paa en
Gang.
»Tag de Grinebidere ned paa Dækket,« raabte
han med en Stemme som en Mand, der er vant til
at kommandere og at blive lystret, og pegede op paa
de Hængte under Baanokken. »Og alle I, mine
hjerte Brødre og Søstre i det højlovlige Slaveri, lytter
vel til mine Ord. I er uformodet kommen til
Frihed og Herlighed, Børnlille! — Nu, nytter disse Guds
Gaver med Forstand, og vogter eder vel for at blive
vilde og ustyrs. Thi der er kuns ringe Plads paa et
Skibs Planker, og den der løber grassat, løber snart
over Borde. Og lægger I kuns rolig jer Skæbne i
mine Hænder! Det bliver for Eftertiden mig, I
kommer til at lystre. Gaar nu alle smukt stille over i
Læ! Men I, Peter Barbar! og Dorthe Vestervold! —
ja, og I fortvivlede Skælm, Volle Helsinge! kommer
hid, I skal være min Vagt, hvor jeg gaar, og hvor
jeg staar, . . . saa har jeg Jer i Nærheden, I
Dagtyve !«
Det sidste sagde han mest for sig selv. Slaverne
raabte Hurra for den nye Kaptajn og gik over i Læ.
Jokum Gulliksen gav sine Ordre, og enhver gik paa
Plads. Steffen havde all faaet sine Baand løst af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
