Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit Kammers. Tal frit iil 111ig. Jeg tror intet, Du
har stjaalet.«
Steffen tog efter Vejret, og saa begyndte han at
fortælle: at han var flygtet fra Magister Severinus, al
lian var ene i Verden og straks var kommen i
Kompagni med Skarns Folk og var flygtet fra dem
ogsaa, at lian var løbet herind og mod sin Vilje var
bleven Vidne til Hs. Højmægtigheds Samtale med
Tolderen, og at han var villig til alt, naar han kunde
tjene sit Brød paa en ærlig Maade. Jørgen Iversen
sad stille og saa paa ham; og Steffen hørte ham
mumle noget om et aabent Ansigt og en rask Dreng.
Saa afbrød han ham pludselig:
»Kan Du skrive, saa det kan læses?«
Det, mente Steffen, kunde han nok.
»Saa tag den Fjer og det Blækhorn dér og skriv
dit Navn her.«
Og Jørgen Iversen trak et langt, smalt Stykke
Papir frem, der var flere Gange sammenlagt og med en
Mængde Navne paa. Han pegede paa et Sted, hvor
der stod aaben Plads.
Steffen tøvede og saa prøvende paa ham med
Gaasefjeren i Haanden. Men det var jo Gertrudlilles
Øjne! — blot mere tungsindige og alvorlige. De
kunde ikke lokke ham ind paa gal Vej.
»Naa?« sagde Jørgen Iversen barskt. »Hvad
bliver det til!«
»Jeg ved intet, hvad det er,« sagde Steffen,
frygtsomt men bestemt.
»Ret saa, Dreng, ret saa. Pas paa dit gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
