- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
14

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Havet og Atmosphæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14

, Capitel II.

ligesom Roserne og Myrtherne i Cashmere og Caneltræet paa
Ceylon liave havt sin Deel deri; det kom fra den store Skov, som,
ældre end Syndfloden, ligger begravet i Hjertet af Afrika, langt
bag Maanebjergene. Regnen, som falder ned iblandt os, blev
optøet af de Isbjerge, der gjennem Menneskealdre have været
beskinnede af Polarstjernen, eller den udsprang fra Alpernes Sne,
som Lotuslilien har drukket op af Nilens Vande, og atter
udaan-det som Damp i den overalt tilstedeværende Luft."

38. Der foregaae Ting, der ikke have mindre Interesse,
overalt paa denne rige Undersøgelsens Mark. Vandet er Naturens
Ærindsvend. Med sine Strømme fører det Varme bort fra den
hede Zone og Is fra den kolde; den gjemmer Varmen i sine
Dampkar, og bringer den ad ukjendte Stier til Jordens fjerneste Egne.
De Materialier, af hvilke Korallerne bygge sine Øer og
Conchyli-erne sine Skaller, bleve af denne rastløse Arbeider samlede fra
Bjerge, Klipper og Dale under alle Breder. Det skyller nogle ned
fra Maanebj ergene, andre fra Australiens Guldleier eller Potosis
Miner, eller drager dem ud af Europas Slagmarker og fra de
gamle Romeres og Grækeres Stenbrud. De føres frem over
Vandfald og gjennem Strømninger, fra Floder ud i Havet, og de
tjenstvillige Vande overgive dem til hvert Insect, hver Plante i Havet,
paa rigtig Tid og af rigtig Temperatur, i passende Form og i
tilbørlig Mængde.

39. Klipperne faae en mindre lemfældig Behandling; Vandet
maler dem til Støv, knuser dem til Sand, eller gnider og ruller
dem til Singels, Rullestene eller Blokke; Sanden og Smaastenene
paa Stranden ere Vidner om Vandets knusende og afslidende
Kraft. Ved Vandet er den dyrkbare Jord bragt ned fra Bjergene,
og spredt ud i Dale, paa Sletter og Marker til Menneskets Brug.
Naar vi undtage de Grundvolde, paa hvilke de urokkelige Bjerge
hvile, synes Alt paa vor Klode at være flyttet fra sit oprindelige
Leie, og bragt hen paa sin nuværende Plads ved Vandets Magt.
Mangfoldig i sine Skikkelser, velgjørende i sin Bestilling, er
Vandet, hvadenten det er salt eller ferskt, fast, flydende eller i
Gasform, altid underfuldt i sin mærkværdige Kraft.

40. Det er en af de virksomste Arbeidere i de mangfoldige
Værksteder, ved hvilke Jorden er gjort skikket til Menneskets
Beboelse. Det løber i Aarer under dens Overflade, og trænger
igjennem dens Skorpe, naar det tiltrænges; det gaaer under Bjergene
og løber omkring blandt Høiene og rundt i Dalene for at søge

Vandets
Virksomhed.

Det3
overordentlige Kraft.

Henter Føde
for Havets
In-secter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free