- Project Runeberg -  Harzrejsen /
67

(1887) Author: Heinrich Heine Translator: Johannes Valdemar Østerberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betegner den europæiske Ligevægt, naar han raver
frem og tilbage som en fuld Mand, antyder en
Kongres, naar han slynger de böjede Arme sammen som
en Dukke Silketraad, og endelig fremstiller vor altfor
gode Ven mod Øst, naar han lidt efter lidt folder sig
ud og løfter sig i Vejret, bliver staaende længe roligt
i denne Stilling og saa pludselig eksploderer i de
forskrækkeligste Spring. Nu faldt Skællene fra den unge
Mands Öjne, og nu mærkede han, hvorfor Dansere
blive bedre betalte end de store Digtere, hvorfor
Balletten er et uudtömmeligt Samtaleæmne blandt Corps
diplomatique, og hvorfor ogsaa ofte en smuk Danserinde
bliver underholdt privat af Ministeren, der temmelig
sikkert Dag og Nat anstrænger sig for at göre
hende modtagelig for hans politiske System. Ved
Apis! hvor stort er ikke de uindviede og hvor ringe
de indviede Theatergængere Tal! Der staar det
skikkelige Folk og gaber og beundrer Spring og Vendinger
og studerer Anatomi i Frk. Lemieres Stillinger og
klapper ad Frk. Röhnisch’s Entrechats og sludrer om
Gratie, Harmoni og Hofter — og der er ingen, der
mærker, at han for sine Öjne har det tydske
Fædrenelands Skæbne i dansende Skrifttegn.

Mens der snakkedes saaledes frem og tilbage,
tabte man dog ikke det nyttige af Sigte, og man lod
de store Fade, der vare ærligt fyldte med Kød, Kartofler
o. s. v., vederfares Retfærdighed. Maden var
alligevel daarlig. Men da jeg i Forbigaaende
henvendte en Bemærkning derom til min Nabo, svarede
han temmelig uhøfligt med en Akcent, paa hvilken
jeg kendte Schweizeren, at vi Tydskere vare ligesaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:13:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/harzrejsen/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free