Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Tolvte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tolvte Kapitel.
Med inderlig Kærlighed søgte Doris at hjælpe
sin Mand i hans alvorsfulde Gerning, og naar
han ofte krympede sig ved at lade hende være
saa længe ene med sin Sorg, trøstede hun ham
altid med den Forsikring, .at hun tusende Gangé
hellere vilde tilbringe Dagen uden ham, end vide,
at han ofrede det mindste af det, han ansaa for
sin Pligt. Og Meyer følte med Taknemmelighed,
at han nu havde et Hjem i Ordets bedste
Betydning, hvor en elsket Hustru fulgte ham med
Kærlighed og kun søgte hans Lykke.
Rudolph kom daglig til dem, han var
Bindeledet imellem dem og «Nizza». Det var ikke glade
Efterretninger, han bragte; det var tydelig, at de
gamle sygnede hen uden deres Solstraale.
I alle disse blandede Følelser var der én,
der som en nagende Orm pinte Meyer; han
vidste, at Kvinden sætter det aabenlyse Mod,
som trodser alt — selv stundum Fornuften —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
