Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Løfter, sin Overbevisning; han følte blot, at den
Kvinde, han elskede over alt paa Jorden, nu
hvilede ved hans Hjærte, at hun elskede ham og
tilhørte ham. Saa kom Fornuften igen blandet
med navnløs Angest.
»Doris, min elskede, hvad har Du gjort, det
er imod din Faders Vilje; den Lykke, dette
Øjeblik giver mig — den maa Du betale med Sorg
og Kamp.»
«Hvad bryder jeg mig om Sorg og Kamp!
Tror Du ikke, at jeg har været forfulgt af dem
lige siden Du forlod mig? Og jeg led for to, for
dig, som lider saa haardt for dine Trosfæller;
men Du havde dog din Gerning at trøste dig
med, mens jeg sad ene og led og frygtede, at
Du skulde misforstaa mig; og jeg havde ikke en
Gang den Tilfredsstillelse at være noget for mine
Forældre, jeg gjorde dem kun ulykkelige . . . Nej,
her er min Plads ved din Side, og her vil jeg
være med eller imod min Faders Vilje. Aa, Du
skal sé, hvor jeg skal støtte og hjælpe dig, dine
Brødre og Søstre skal ogsaa være mine, vi skal
ikke alene være Mand og Hustru, vi vil være
gode trofaste Kammerater.
«Doris, dette er Lykke!»
«Ja, det føler jeg, den bedste, den reneste
Lykke!»
«Men uden din Faders Indvilligelse kan Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
