Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Syvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Syvende Kapitel.
Sommeren havde taget et mægtigt Skridt
fremad, Træernes grønne Kroner var blevne
mørke, det første Rosenflor var faldet, og
Remonteringen blev ventet med Længsel; kun de
gammeldags Maanedsroser knoppedes og udfoldede
atter og atter Blomster, som overstrøede Bedene
med røde duftende Blade, der gjorde Gartneren
lidt utaalmodig, det bragte Uorden i Bedene.
Fuglesangen var forstummet, de smaa fjedrede
Venner fløj tavse i Haven, de havde ingen Unger
at synge for, kun et enkelt Skrig, der lød som
et uharmonisk «Godnat», lod sig høre efter
Solnedgang.
Den samme Tavshed, som herskede i Naturen,
fandtes ogsaa i de store Værelser paa «Nizza»,
der blev aldrig inviteret fremmede ud paa Villaen;
de hyggelige smaa Samlinger af gode Venner,
som havde udgjort Værtens og Gæsternes Glæde,
var rent ophørte. ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
