Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Andet Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maade, at hun ikke skulde kunne bøje sin Vilje
ind under Deres, men det vil aldrig ske som en
selvfølgelig Sag, men som en Opofrelse fra hendes
Side.»
Haase saa længe paa ham, som vilde han
vurdere hans Evne til at bedømme andres Karakter,
saa tænkte han lidt over den unge Mands Ord
og sagde:
«Ja, De har Ret, hun er kun bleven føjet,
alle har rettet sig efter hende, hun har aldrig
haft Brug for sin Vilje, hun behøvede kun at
have Ønsker. Det er ikke godt for den
personlige Udvikling at være «eneste Barn»; naar vi er
døde, kan hun faa Brug for en selvstændig Vilje,
gid De havde Ret, gid den var der.»
Han afbrød pludselig Samtalen og gik ud i
Haven, og Meyer fulgte ikke med, hans Øjne
hvilede paa Doris, paa de dunede Kinder, de
bløde Træk, og et let Suk trængte sig frem hos
ham, i det samme hævede hun sit Blik og saa
paa ham; hvor de Øjne vare smukke og
udtryksfulde, de fortalte om en rig Sjæl, der baade
ejede Kærlighed og Vilje.
Der kom en underlig Uro over ham, som
han ellers intet kendte til, han rejste sig for at
følge Grossereren ud i Haven, men Doris’ bløde
Stemme kaldte ham tilbage.
«Hr. Doktor, vent lidt, jeg vilde gærne tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
