- Project Runeberg -  Haandens og Hjærnens Arbejde. Landbrug, Industri og Haandværk i Nutid og i Fremtid /
224

(1904) [MARC] [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

224

mener ikke de Fabriker, hvor Børnene mister det barnlige
Udseende i en forpestet Atmosfære, men derimod de luftige,
sunde og derfor ogsaa økonomiske Fabriker, hvor et
Menneskes Liv betyder mere end Maskiner og Profit — og som vi
allerede enkeltvis finder hist og her. Jeg mener ikke
Fabriker og Værksteder, hvor Mænd, Kvinder og Børn drives hen
af Sult, men Arbejdspladser, hvortil de drages af Ønsket om
at finde en Virksomhed, der passer for dem, og hvor de,
hjulpen af Drivkraft og Maskiner, kan vælge den Beskæftigelse,
der stemmer bedst overens med deres Tilbøjeligheder. Lad
disse Fabriker og Værksteder blive bygget, ikke med det
Formaal at skabe Profit ved Salg af »Shoddy« eller andre
unyttige og forfalskede Varer, men for at skaffe Millionerne i
Europa de Ting, de behøver — men som de endnu ikke har.
Og atter vil man forbavses ved at se, med hvilken Lethed og
i hvor kort Tid Menneskets Fornødenheder med Hensyn til
Paaklædning og Luksusgenstande kan tilfredsstilles, naar
Produktionen drives med det Formaal for Øje at tilfredsstille et
virkeligt Behov i Stedet for som nu at give Aktieindehavere
høj Profit eller at fylde »Grundere« og Skin-Direktørers
Lommer med Guld. Mennesket vilde hurtigt faa Interesse for
dette Arbejde, og Forældrene vilde glæde sig ved at se, hvor
ivrig Børnene var efter at lære Naturen og dens Kræfter at
kende, hvor interesseret de forlangte Forklaring over
Maskinerne, og hvor hurtigt deres Aand udviklede sig.

Saaledes viser Fremtiden sig for os, en Fremtid, der
allerede er mulig, allerede realisabel, og saaledes ser Nutiden
ud, en Nutid, der allerede er dødsdømt og i Færd med at
forsvinde. Og naar vi ikke nu allerede vender denne Nutid
Ryggen og nærmer os Fremtiden eller i hvert Fald gør de
første Skridt hen imod den, saa skyldes dette ikke Mangler
ved Videnskaben, men først og fremmest vor umaadelige
Begærlighed (den samme Slags Begærlighed, der fik Manden i
Æventyret til at slagte Hønen, der lagde Guldæg) og dernæst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handhjarne/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free