- Project Runeberg -  Haandens og Hjærnens Arbejde. Landbrug, Industri og Haandværk i Nutid og i Fremtid /
156

(1904) [MARC] [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

i den østlige Del af Landet, finder vi, at begge disse Egne
er store Samlingspladser for en Uendelighed af smaa
industrielle Virksomheder, hvoraf nogle bestaar i Kraft af
Sammenslutning mellem Arbejderne indbyrdes, mens andre er vokset
op i Skyggen af Fabrikerne. De smaa Smedeværksteder, der
før fandtes overalt omkring paa Landet i Frankrig, er ikke
forsvundne, de har kun gennemgaaet en Omdannelse, og
Landet er nu oversaaet med smaa Støberier, hvor der
fabrikeres Landbrugsredskaber, kemiske Produkter og Lervarer.
»Man maa gaa lige til Guérigny og Fourchambault for
at træffe paa den store Industri,« skriver Dumazet.
Desuden findes der en Mængde Værksteder, hvori der laves alle
Slags Isenkramvarer, og denne Industri blomstrer tæt op ad
de store Industricentrer og takket være deres Nærhed.
Lervarefabrikationen skaber Velstand i Loiredalen omkring
Nevers. Det er kun første Klasses Varer, der laves i denne
By, medens det almindelige Pottemagerarbejde udføres paa
Landet. Det opkøbes af Handlende, som stuver det i deres
Baade og derpaa sejler op langs Floden for at sælge det.
I Gien er der for nylig anlagt en stor Fabrik for Tilvirkning
af Porcelænsknapper; der fabrikeres fra 3500 til 4500 Ibs.
Knapper daglig, mens der beskæftiges 1500 Arbejdere. Men som
det ofte er Tilfældet bliver enkelte Dele af Arbejdet udført i
Landsbyerne. I flere Miles Omkreds paa begge Sider af
Floden ser man gamle Mænd og Kvinder samt Børn i travl
Virksomhed med at sy Knapperne fast paa Kartonerne.
Selvfølgelig bliver dette Arbejde usselt betalt, men man tager til
Takke, fordi der i denne Egn ikke findes nogen anden
Industri, hvormed Befolkningen kan beskæftige sig i sin Fritid.

I samme Del af Haute-Marne, navnlig i Egnen omkring
Nogent, træffer vi Knivefabrikation som Bibeskæftigelse ved
Siden af Landbruget. Jorden er her udstykket i meget smaa
Lodder, og mange af Bønderne ejer kun to å tre Acres Jord,
ofte mindre. Som Følge deraf er i de tredive Landsbyer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handhjarne/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free