Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Fra Aaret 1887 forværredes Forholdene imidlertid stadigt.
Naar vi tager Storbritannien alene, ser vi at det Areal, der
benyttedes til alle Kornsorter, var 8,392,006 Acres. Dette er
i Sandhed kun meget lidt i Forhold til, hvad der kunde have
været dyrket; men selv denne lille Del var i Aaret 1895
blevet reduceret til 7,400,227 Acres.
I 1885 var Hvede-Arealet 2,478,318 Acres imod 3,630,300
i 1874) men Aar 1895 var det yderligere svundet ind til
1,417,641 Acres; det samlede Areal for de andre Kornsorter
forøgedes kun ganske ubetydeligt — fra 5,198,026 Acres til
5,462,184. — Det samlede Tab for alle Sorters Vedkommende
var saaledes næsten 1 Million Acres i Lobet af 10 Aar.
5 Millioner Mennesker var saaledes atter henviste til at
hente deres Fødemidler fra Udlandet.
Forøgedes nu Grønfoder-Arealet i denne Periode? Nej,
ingenlunde! Det reduceredes tværtimod med omtrent 300,000
Acres (3521,602 i 1885 og 3,225,762 i 1895 Eller forøgedes
det Areal, der brugtes til Kløver og Græsser i Sædskifte i
Forhold til Nedgangen paa de andre Punkter? Desværre
nej! Det holdt sig omtrent uforandret 4,654,173 Acres i
1885 og 4,729,801 i 1895.) Naar vi tager al den Jord,
der bruges til Sædefrø, ser vi at 1 Million Acres i
Løbet af de sidste ti Aar yderligere er gaaet ud af
Dyrkning, uden at der er traadt noget andet i Stedet. Derved
forøgedes atter det forud saa store Areal — Halvdelen af al
den dyrkelige Jord — som gaar under Navn af permanente
Græsgange«, det vil sige Jord, som næppe er i Stand til at
føde en Ko paa tre Acres.
Behøver jeg efter dette at anføre, at der i Løbet af disse
samme ti Aar ikke er sket nogen Forøgelse for
Kvægholdets Vedkommende, hvilket ganske staar i Modstrid til den
Paastand, at Englands Agerbrugere skulde være blevne
»Kødproducenter« i Stedet for Hvededyrkere. Hvor i Alverden
skulde Kvæget ogsaa faa Føden fra?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
