Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Testamentet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
TESTAMENTET.
net at se, var det: et stort melet ansigt med
fregner. Nå, nu fik hun hånden under hovedet.
Ja, hvorfor ikke, de er skrøbelige de unge huse.
Og hvorfor skulde jomfruen ikke gøre sig det
mageligt? Mon hun ikke vilde have sofaen ind
at slange sig på? Nu kiggede hun ud i haven.
Det kunde hun vei lide at gå derude og
drive om, istedetfor at være flittig og se sin
syge madmoder til bedste. Men hun kunde
så sandelig tro, visen ret strax skulde få en
anden tone. Hun skulde ikke have noget af
det driveri og dovenskab. Hum, hum, det
gjaldt bare om at hitte på noget.
Den gamle dame rørte sig i sengen og
hostede. Henriette vendte sig fra vinduet og
bøjede sig atter over sytøjet.
»Henriette!« lød det lidt efter.
»Ja, frøken!«
»Å, lille rare Henriette, kan du gå ud i
forstuen, min pige. Der hænger mit store slag.
Kan du tage og bære mig det op på loftet
og hænge mig det ind i klædeskabet.«
»Ja gærne, frøken.«
Henriette skyndte sig ud, frøkenen hørte
hende stige op ad den stejle loftstrappe i
forstuen, det knagede i de gamle loftsbrædder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
