Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tømmerpladsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO TØMMERPLADSEN.
»Jamen det er ikke noget, der kommer
og går. Det sidder fast i mig.«
»Ja, det er fordi man giver det lov til at
gro fast. Men det kan godt rykkes op endda.
Javist, noget er der altid, som bliver tilbage.
Det er alle disse gamle lærdomme, der æder
sig ind i én ligesom gravrust. Der går disse
træede skolemestere og tærper ind i os, at vi
er skabt én mand til én kvinde ogsåvidere
ogsåvidere. Nå, så bliver man voxen og
opdager måske, at man er skabt til to og tre,
ja og så krænger man den lærdom af sig som
en sele, men der bliver altid spor af, hvor
den har gnavet ens hud. Og selv om man
er sådan en stadspige, som du er, så mærker
man svien i det og føler sig måske så underlig
ved at være fri, at man længes tilbage til
seletøjet. Men det er og bliver dog ikke andet
end dum, gammel lærdom. Og man kan gøre
sig fri for den, det kan man. Hvorfor vil du
da tage dig det så nær?«
»Nej, du, det er ikke det alene. For se,
efter min børnelærdom måtte jeg da også
skamme mig over at leve her som din kone,
og vi er ikke gifte. Men det bryder jeg mig
ingenting om, ikke en smule. Det tror jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
