Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i41 VINDSTILLE.
lå der, og løfte hende op, så hun slog en
kolbøtte ud i vandet. Hun var ikke tungere,
end at han godt kunde svinge hende rundt;
og så kunde han tage rorpinden og trykke
hende ned med.
Det var et rent tosseri; han mente
naturligvis ingenting med det, og var ligeved at
hælde sig bagover bort fra det. Men da han
engang havde fået tanken, fandt han en vis
morskab i at gå den igennem. Han kunde
navnlig ikke komme fra, at det var så grulig
nemt at gøre. Der var ikke en kat, der kunde
se, hvad de tog sig for her; han kunde sagtens
vippe hende ud, og han kunde holde hende
nede som slet ingenting, og så var det forbi
som en snus. Og så var han så fri som en
fisk og kunde stikke af ud i den vide verden.
Så havde han sparket klodsen af benet. Det
var så overordenlig let. Og ingen kunde ane
noget ondt om ham. Der faldt så mange i
vandet, og så et kvindemenneske, der ikke
kunde svømme; det hørtes da også tit, at
nogen fik krampe og gik lige tilbunds med
det samme, og strømmen førte dem væk. Og
hvem vilde have nogensomhelst mistanke til
ham? De havde altid levet godt sammen. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
