Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINDSTILLE.
17
med gamle Jens, så hen til kvaserne at losse
fisken, så i land og putte sig lidt mad i
kæberne og så i seng og så forfra igen.
Men nu idag havde han fået fingre i Mads
Strandgård, og de to og et par til var da
kommen ind i en sjap. Der havde de fugtet
sig med en lille genstand og snakket gammelt.
Mads var nyssens kommen fra Vestindien med
sit fartøj. Mads var et forfærdeligt livstykke.
Han var nok en rigtig stor rod, havde
hun hørt.
Så—å; ja han var måske en kende
vidtløftig i land; men ombord var han et rent
jæm. Han var den værste vovehals til at
sejle. På den sidste rejse havde de ikke
kunnet få en trævl tøj tørret, mens de lå i
søen, for der stod en hel støvregn fra foren
til agter, sådan sejlede de til. — Ja, det var
alligevel ganske morsomt at komme på et langt
dæk engang og have sejldug højt tilvejrs. Det
var noget andet end at ligge og pjaske her i
en damjolle. Men her var man da rigtignok
fri for at rulle med hjulet de lange vagter.
Og det var dog ganske rart at kunne gasse
sig i dynerne hele natten igennem.
Ntels Møller: Hændelser. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
