Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
styrret, om hun helst skulde gå igjen, det var bare — det var i
grunden ikke noget —
Hvad er det, Fia?
Nei du har det heller ikke godt, det var ikke noget, det kan
være til en anden gang. Men ikke sandt, mama, jeg er da kunst-
ner, jeg later mig ikke kue av litt kritik?
Hvad er det du snakker om, barn, du har da fåt bare god
kritik?
Ikke sandt! Å jeg skal vise dem! Du skal se hvad jeg be-
øynder på imorgen, mama, det bedste jeg har gjort!
Var Berntsen her?
Ja. Vet du hvad han vilde?
Jeg tror jeg forstår det.
Det gjør du slet ikke. Han fridde til mig.
Til Fias store forundring reiste ikke morn sig op i sengen med
et. ryk og forlangte førstemand Berntsen avskediget med det
samme, nei hun blev liggende og det var akkurat som om hun
faldt i tanker.
Du vet vel at papa har solgt landstedet? sa hun.
Hvad for et landsted? Fia visste intet, hun hadde aldrig hørt
så galt, hun kunde forlange handelen omgjort. Solgt selve land-
stedet!
Til gryn-Olsen.
Her seg Fia ned på sengen. Så var det derfor de fire unge da-
mer var kommet her i kvæld, denne datter av gryn-Olsen hadde
fåt et følge med for å overvære en triumf! Hadde nu ikke Fia
hat sin kunst så vilde hun ha været bankerot, men hun var rik.
Vi har talt om det, papa og jeg, sa morn, Berntsen rådet os til
det, vi blev enige om at ialfald du skulde ha noget å falde til-
bake på.
Jeg? sa Fia. Jeg har min kunst.
Mor og datter drøftet det. Å fru konsul Johnsen var vel blit
eftertænksom, kanske gjennemskuet hun også førstemand Bernt-
sens manøvre, hun kunde i det hele tat nu bedre-end før skimte
mennesker i byen som stod under hende. Hvad med Berntsen?
Han hadde gjort hvad hendes egen mand konsulen hadde gjort
engang og hvad så mange mandfolk gjorde. Vi lever i menneske-
nes tidsalder.
De drøftet og drøftet det, men Fia hun tænkte vel på sit og
holdt sig ikke strængt til jorden. Kunstnerne mente at hun var
et koldt menneske, var det takken for alt hun hadde hjulpet
dem! Ikke sandt at jeg har hjulpet dem, mama?
Jo. Men det er det forbi med nu. Gryn-Olsens, konsul Olsens,
har jo bedre råd nu end vi har.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
