Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
hadde han selv smidd beslag til rundt om, og for dem som for-
stod sig på skosåler var Abels noget ekstra.
Da han gik hjem om kvælden møtte han op sin far og satte
ham ind i stillingen. Oliver — endda han selv i flere uker har gåt
i dype funderinger over noget som er indtruffet hjemme — han
slap nu sine egne tanker og hørte på sønnen med opmærksom-
het. Han må mene at du skal være den som overtar og likefrem
bestyrer smien! sa han,
Nå, sa Abel.
Jeg holder det ikke for umulig. Hvad tror du selv?
Jeg vet ikke.
Farn nikker med hodet som om saken var avgjort og erklæ-
rer: Jeg får det ikke til andet!
Javel, Oliver var børnenes ven, de gik til ham med sine tvil
og sine sorger, han hadde den rette deltakelse, han var skapt til
en slik far som lot sine børn opdrage sig selv. Abel, den umulige
vildstyring, hadde engang ymtet om å gifte sig og sætte bo, han
hadde sine grunde for det, det blev aldrig bra før han fik hende,
sa han. Ja farn hadde ikke slåt op en latter da heller, men tvert-
imot nikket: at det var ikke så galt, slet ikke, i visse måter, og
det kom ham ikke så uventet. For når Abel om kort tid blev
smed i byen og håndverker og stor og svær over akslerne så
kunde han snartsagt gjøre alt han vilde, for eksempel. Han
trængte bare en frist til å område sig og gjøre sig istand med
komfyr og husrum og slikt, men et par år gik snart, skulde
han se! — Abel indvendte at han umulig kunde holde det ut i
to år til på denne måten. — Neivel, det skal du få mig til å tro,
svarte farn og gav efter. — Abel vedblev: For i hver ferie så
kommer denne Reinert hjem og gjør det forbi for mig. — Rei-
nert! blåste farn med en hån som trøstet Abel stærkt, en gut-
unge, han er vel ikke mere end en atten år eller så! — Abel som
bare var vel seksten skyndte sig å si: Jeg er heller ikke mere
end atten. — Ja men det er forskjel med dig, du er håndverker
og fagmand, når du blir utlært så er du både svend og mester
hvad dag somhelst. Det er det jeg sier: er det nogen ting i ver-
den som går fortere end et år eller to! Se nu bare at den ene
gifter sig og den anden gifter sig og de er ikke så meget som
håndlanger for en murer. Men hvad er du! — Med alt sit snak
mente vel Oliver at tiden vilde hjælpe den gale gut over hans
griller.
Også idag virker han opmuntrende på sønnen og utvikler sit
syn på saken med mange velmente talemåter: Smed Carlsen vil
indsætte Abel over hele smien — som Farao indsatte Josef. Jeg
vil si dig, Abel, sa han, at så dygtig til alt dit fag som du er, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
