Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
blikkelig og bykset ut i byen, men ærgrelsen over at Petra hadde
snytt ham for hans triumf igår aftes holdt ham tilbake. Han vil
heller ikke forbauses det spor over hendes fortælling nu, hendes
røverhistorie nu, nei langtifra, han spiser sin frokost færdig og
piner Petra kostelig ved ikke å spørre hende ut. Hvor hun blir
mere og mere rasende! Hun synes å love sig selv ikke å skjænke
mere kaffe til ham skjønt hans kop er tom, lat ham bare selv
berge sig! Endelig sier hun: Hvad — er du blit målløs i nat?
Målløs? svarer han svært forundret.
Ja gjør som du vil! |
Hvad skulde jeg snakke om? spør han. Hvad er det du mener?
Nå, så har du ikke hørt det jeg fortalte? |
Det — den skitten! Jeg vet meget mere end som det!
Hun kaster øinene på ham og får en tanke: Ja du har nu vel
ikke selv været og rotet dig borti det? |
Det var nydelig, her sat han så uskyldig som et barn og hadde
rene hænder, men skulde allikevel få en slik mistanke på sig!
Han kremtet med værdighet og sa: Kanske du vil vare kjæften
din!
Jeg bare spurte. Det var ikke værre ment end sagt.
Ja du varer kjæften din! gjentar han og reiser sig.
Rigtignok var Petra forbitret over at han ikke estimerte hen-
des store nyhet, hendes kolossale nyhet, men da han har krykken
indenfor rækkevidde finder hun det vel tryggere å gå end å
bli, hun kaster med nakken og sætter ind i gammelstuen til
bedstemor med nyheten.
«Oliver spiser ifra sig og går hjemmefra. Da byen er komplet
forstyrret over de siste timers tildragelse er det ingen søkning
på pakhuset, Oliver får den bedste leilighet til å overveie. Det var
et held at han intet kom til å åpenbare i nat, en Guds styrelse,
Petra vilde av lutter vigtighet ha rændt videre med hvert ord og
fåt ham indblandet i postrøveriet, det vilde kanske også trods
hans uskyldighet ha spøkt for dunpengene. Nu gjaldt det å fare
varlig frem, ingen større uttællinger for det første, ingen altfor
fine klær, slet ingen pynt, det lyserøde slips i broderiforret-
ningens vindu skulde altså ikke pryde hans hals.
Oliver tænkte altsammen nøie ut. Det var vel ingen tvil om
at han her gik med nogen av de røvede penger i lommen, men
han hadde ikke røvet dem, Gud var hans vidne. Smed Carlsens
børn kunde muligens gi litt oplysning i saken dersom de blev
mældt, men Oliver agtet ikke å mælde dem, det skulde bare
mangle. Alle omstændigheter talte derimot, for det første at Abel
var i smedlære og at enken var hans matmor. Og var ikke også
smed Carlsen selv hans mester? Oliver hadde så megen farsfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
