Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
på sin måte og da han har fortæret slikkerierne tar han op av
lommen nye lækkerheter som han selv har med til de andre. Se,
Abel han får jo hver dag sine ordentlige måltider i smedens hus,
men herhjemme er det så ujævnt med levemåten, og søstrene er
ikke mætte skapninger hver kvæld når de går tilsengs, kanske
heller ikke farn. Når Abel lægger de to små poser på bordet skri-
ker han med det samme at de skal ikke røre søtvarerne — for
det er til sig selv han har kjøpt dem, sier han, de understår sig
ikke til å smake dem, for han vil gotte sig med dem selv på sen-
gen. Hvorpå søstrene og farn kaster sig over poserne og æter
søtvarer. — Rovdyr, buldrer Abel. — Har du mere? spør brun-
etten. — Jeg skal gi dig mere. — Haha. — Men pludselig hvisker
farn: End han Frank? — Det viser sig at Abel har særskilt to
wienerbrød i lommen til Frank.
De æter og har det godt. Mor og bedstemor regnes ikke med,
de to drikker mere kaffe og har det også godt, de har ofte smaus
på egen hånd. Det er Oliver, farn selv, som har indført disse
hemmelige småfester, oprindelig opstod de vel av hans trang til
å gjøre vel mot de små, men det utartet eftersom tiden gik, efter-
som det blev denne mand mindre og mindre nødvendig å
handle åpenlyst, det var letvintest å træffe børnene i gangen og
stikke til dem en godbit som de kunde sluke på stedet. Å de har
alle erindringen som disse velsignede snyterier, om denne papa
som gjorde godt i smug. Husker du da, og husker du da, sier
de til hverandre: I det hele. tat var det ingen som papa.
Der sitter de.
Se på hænderne og håndleddene hans, sier farn om Abel. Ak-
kurat av samme slag som jeg selv hadde dem dengang jeg hadde
min førlighet.
Lat mig se, Abel, sier brunetten og lugger hans skjæggede
hånd. Han skriker og klager sig til farn: Kan ikke du som er
ældst snakke til hende!
Kvælden lider, det er familjeliv i stuen. Verden utenfor er
noget uvedkommende. De hiker ikke efter noget endda bedre,
hvad skulde det være? Blåveisen har sandelig endog fåt litt
farve i kinderne av å æte wienerbrød. Her er en far omgit av
sine børn. Han har et fett og mildt ytre og når han ikke blir
ransaket er han uskyldig å se på. Slike børn som han har! Små-
pikerne er opvakte, slet ikke forlite opvakte, de er gløgge som
bare pokker, de er lure, de skjønner meget. Frank er allerede
lærd og Abel allerede mand. Intet kan være bedre, med søt-
varer til er det paradis.
Nu skal Abel ind i gammelstuen til bedstemor, der han har sit
logi. Hans leie er en bænk som er seng om natten. Det er bril-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
