Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
hagelig å sænke sig ned i det igjen, ikke sandt? Å knæle i det
kjølige tempel og læskes av den gode lærdom!
Skolebestyreren var blit gammel på disse år, et gråt barn med
visne øine bak brillerne. Han var tilfreds med Frank, hadde hørt
bare godt om ham, ønsket ham alt godt videre, satte det største
håp til ham. Å med den flid han utviste vilde han gå en ærefuld
fremtid imøte, det var ikke umulig at han engang kom til å bli
bestyrer av selve denne skole som han var utgåt fra —
Den gamle filolog var ydmyg, var kuet ned av sit liv og av
selve sin levevei til å tænke beskedent, ingen kunde briske sig
mindre med sin filologi. Han nævnte aldrig forskerne, de store
sprogånder, forstod vel intet av dem, kjendte vel knapt deres
navn, hvad skulde han med genierne! Hans kald var ikke å gjøre
fund, han skulde bare lære, bare lære. Lære for akkurat så vidt
å leve, lære for akkurat så vidt å kunne lede andre gjennem
pensa til eksamen. Skolebestyreren hadde da gjort sit. En mager
og sørgelig tilværelse, fattigdom og åndsmørke. Nedgang, sli-
tage og blindhet. Var det endda sindssyke, var det endda
skjæbne, en himlens dårskap, men det var menneskets, apekat-
tens.
Forresten talte skolebestyreren nu om andre lovende elever,
et par stykker, lysende ævner til å lære de også, vældige; Frank
var .nu så langt kommet at skolebestyreren kunde interessere
sig mere for nye tilfælder av overlegne børn. Adjø, Frank far,
og Gud være med dig!
Frank går hjem, tilfreds han og, løftet. Han hadde ikke fåt
leilighet til å erklære sig for et bestemt embedsstudium, den
gamle sprogmand gik vel ut fra at det blev filologien, hvad el-
lers? Og i grunden kunde det vel være det samme når han bare
læste og lærte meget: det var målet. Frank forlater bestyreren
av skolen, bestyreren av det store stenhus og går hjem.
Om kvælden kommer farn fra pakhuset og Abel fra smien, det
forandrer intet for Frank, han har kammerset i gammelstuen til
sit hjem og sit reir. Meningen var at han skulde læse og lære i
ferien og, skulde studere, huske, dukke under i sprogene, og han
gjorde det. Når han fik matbud hadde han fundet noget. ut, han
var blit endda mere lærd og ujordisk. Men alle disse måltider
hæftet ham meget bort.
Han kunde komme ind med en tom hermetikdåse som han
hadde tat med sig utefra og spørre: Hvad tror dere det står på
denne dåsen? Nei det visste ingen. Men morn kjendte vel mær-
ket fra sin tjenestetid hos konsul Johnsens, hun foreslog: Laks,
"kanske? Ja men det er nu ikke på engelsk, svarte Frank støtt;
morn ødela jo hans visdom med sin praktiske viden; her står
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
