Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83.
De har git ham klær år efter år og De har vist Deres store
interesse for hele familjen —
Aldeles ikke! avbryter konsulen.
Skolebestyreren ser forundret på ham: Først har De hat hans
mor —
I brød. Javel, Petra, hun har tjent hos os.
Ja. Og siden har De git farn levebrød. Jeg mener derfor. at
Deres velgjærninger mot familjen har været mange og store.
Men nu er det at Frank trænger hjælp, trænger den storlig og
straks, hjælp ham nu videre, hr. konsul!
Til å begynde med blev slet ikke konsulen henrykt over
denne henvendelse, tværtimot, han rynket panden. Han var den
første i byen, han var nu nådd så høit som han kunde nå og
hadde vel ikke lyst til å være større end han var, derfor sa han:
Når De regner op mine velgjærninger — som De er så venlig å
kalde det — synes De da at det nu igjen er grund til å komme
til mig?
Vi vilde så gjærne få byens første navn først, siden prøver vi
de andre. Men vi er fuldt opmærksom på at vi nu — ja at vi nu
— misbruker hjælpsomheten hos en mand som har vanskelig for
å si nei.
Hvad skal gutten bli?
Han kan bli hvad han vil, så flittig og strævsom er han. Men
det er især sprog han har så let for.
Konsulen tænker, stirrer ut i luften og tænker, så sier han de
mærkelige ord: Det kunde misforstås om jeg hjalp familjen
videre.
Misforstås? |
Gi leilighet til snak. Har De ikke allerede hørt at der
skumles?
Hvorledes?
Konsulen slår om, skolebestyreren hadde altså ikke engang
hørt om en viss ørefik. Han sier derfor: Åjo der skumles nok,
man undser sig ikke. Jeg gjør mine små velgjærninger av lutter
storagtighet, sier de.
Skolebestyreren har aldrig hørt så galt, aldrig. Åja, men det
skal en mand som konsulen hæve sig over, hæve sig himmelhgøit
over. Alle bedre elementer i byen er på Deres side.
De drøfter det videre og konsulen er endda ikke rolig for
sladderen, for folkemeningen, men han gir sig litt tilslut og sier:
Hja — en håndsrækning får jeg vel yde.
Nu var det kanske skolebestyreren som blev litt urolig, men
han gir det uttryk på en varsom måte: Ja tusen tak, jeg visste
jo at jeg ikke gik fåfængt hit. Å her er det leilighet for folk med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
