Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
spekulerer også han ut at dette skal være hans levebrød og
stræver derefter. De ryster på hodet?
Ja på hele hodet.
Haha, lo doktorfruen..
Medicin det er videnskap, forklarer doktoren. Men det at
Fia tjener lite eller Fia tjener meget —
Vil De ikke gå videre?
Jo det er ikke mere end rimelig: Det er slikt noget som Fias
forretningsfærd som folk kalder spekulation. Efter min mening
med uret.
Så er alle enige, mæglet postmesteren, den altid snille mand.
Han skal få igjen for sin ondskapsfulde kjæft! undlot kon-
sulen å svare. Han glidde bort til fru Henriksen på Værftet og
talte med hende, hun var en ung og pen kone, fra folkedypet
hun også likesom manden, mor til to småpiker på danseskolen,
men endda under tredive år. Konsul Johnsen var rigtig under-
holdende og ridderlig mot hende, ja stundom talte han lovlig
lavmælt så ikke de andre skulde høre det. Se, konsulen hadde
det vel ikke for kostelig og blomstrende til daglig, han måtte
nytte høvet. Var han ikke en naturlig kraft, litt grå, men mand
endnu? Det ærgret ham at hans store søn Scheldrup gik her og
lyttet: Gå i forveien og få gjort istand! sa han til Scheldrup.
Og fru Henriksen da, så uhyre hædret ved det følge hun
hadde fåt i kvæld og ved alt det fine hun skulde få se når hun
kom ind til førstekonsulens, en oplevelse og en overstadighet.
Vil De love mig noget? spurte hun.
Djævelen för i ham, han blev kåt til dama og svarte: Jeg tør
ikke gi Dem noget løfte.
Men — hvorfor ikke?
Et løfte? Til Dem? Jeg kom bare til å holde det!
Da lo dama og skjønte intet andet end at han var yndig, at
førstekonsulen var yndig. Og så kom hun med sin bøn: om at
konsulen vilde kikke ind til dem engang, til Henriksens på
Værftet, han og fruen?
Kommer dere ikke? ropte fru Johnsen tilbake og biet.
Det var ingen råd med det, de måtte frem til de andre. Men
konsulen lovet sig selv at han vilde tale mere med fru Henrik-
sen senere når hendes mand blev oprigtig sysselsat med å blande
pjolter. Så vilde han være den gode vært og si: Ja værsågod,
Henriksen, lat som De er hjemme! og derpå konversere fruen.
Postmesteren talte om avkom. Han var en mager og fattig
mand og gjaldt for å være nokså mislykket. Han gjaldt også for
å være religiøs og pleiet å si med en tankefuld mine: Ja hvad
skal vi tro! Som ung student drømte han mest om kunst, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
