Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - IX - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
Men så fik jo ingenting bugt med nybyggerne, her kom nye
folk. Bergværksdriften ophørte, men det blev bare til gagn for
jordbruket, det var ikke sandt at marken lå og døde, tværtimot,
den begyndte å yre av liv, to nye mænd til, fire hænder til, aker,
eng og hjem. Å de grønne småvidder inde i en skog, hytten og
kilden, børn og dyr! Det duver korn på myrene hvor før stod
kjærringrok, det nikker blåklokker på rabbene, det flammer
solguld i tiriltungen bortenfor husene. Og der går menneskene
og snakker og tænker og er sammen med himmel og jord.
Her står nu første mand i marken. Han kom gående tilknæs
i myrer og lyng, han fandt en li og bosatte sig der. Andre kom
efter ham, de trampet en sti i den øde almenning, atter andre
kom, stien blev vei, nu kjørte de med kjærre på den. Isak må
føle sig tilfreds, et ryk må gå gjennem ham av stolthet: Han
var grundlæggeren av denne bygd, han er markgreven.
Jaja, vi kan ikke gå og rote på denne tomten hele tiden der-
som at vi skal få op foderhuset iår, sa han.
Det sa han vel i pludselig lyst lune, i nyt mot på livet.
X
Det går et kvindfolk opover marken. Det falder en jævn som-
merregn, hun blir våt, men det bryr hun sig ikke om, hun har
andet å tænke på, hun er spændt — det er Barbro og ingen an-
den, Barbro hans Brede. Javisst er hun spændt: hun vet ikke
hvorledes æventyret vil ende, men hun er kommet bort fra lens-
mandens og har forlatt bygden. Slik er det.
Hun går utenom alle nybygg opover marken fordi hun vil
undgå mennesker; enhver vilde jo forstå hvor hun agter sig hen
da hun bærer en bør med klær på ryggen. Javel hun agter sig til
Måneland og vil være der igjen.
Nu har hun tjent i ti måneder hos lensmandens, og det er
ingen kort tid utregnet i dager og nætter, men det er en evig-
het utregnet i tvang og længsler. I begyndelsen gik det rigtig
godt, fru Heyerdahl var så omhyggelig for hende og gav hende
forklær og staset hende op, det var en lyst å bli sendt ærend til
kramboden med så pene klær på. Barbro hadde jo engang været
barn her i bygden, hun kjendte alle folk fra hun lekte her, gik
på skolen her, kysset gutterne her og spillet forskjellige spil med
stener og skjæl. Det gik godt et par måneder. Men så blev fru
Heyerdahl endda mere omhyggelig og da julemoroerne begyndte
blev fru Heyerdahl stræng. Hvad skulde nu det være til uten
for å ødelægge det gode forhold! Barbro vilde ikke ha holdt det
24 — Hamsun: VII
N J
Keene agiterte JE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
