Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
først til byen med tænderne mine, de er snart bortværket alle
ihop.
Så måtte det bare vedbli å gå som før, og Barbro fik ikke
egentlig løn mere, men hun fik langt over lønnen, og hver
gang hun var penger og skillinger begjærendes og fik dem takket
hun også som om det var gaver. Men forresten forstod ikke
Aksel hvad hun brukte pengene til, hvad skulde hun med pen-
ger i marken? Sparte hun sammen? Men hvad i alverden
sparte hun sammen til og sparte og sparte hele året igjennem?
Det var så meget Aksel ikke forstod; hadde hun ikke fåt
fæstering, ja hadde hun ikke fåt guldring? Det var jo også blit
godt mellem dem en lang stund efter denne siste store gave,
men i al evighet virket den ikke, langtifra, og han kunde ikke
vedbli å kjøpe ringer til hende. Kort og godt: vilde ikke Barbro
ha ham? Kvindfolk var jo rare! Stod en mand med buskap og
et godt nybygg færdig til hende et andet sted? Aksel kunde
gjærne gå til den yterlighet å slå i bordet over kvindfolks dum-
heter og luner.
Det var så mærkelig, intet andet syntes å stå Barbro i hodet |
end bylivet og Bergen. Godt. Men hvorfor hadde hun da foretat |
reisen nordover igjen, Gud velsigne hende? Et telegram fra farn |
| vilde ikke i og for sig ha flyttet hende en fot, hun måtte ha hat |
| en anden grund. Her gik hun nu utilfredsstillet fra morgen til |
| kvæld i år efter år. Alle disse kjørler av træ og ikke av blik og |
jærn; gryter istedet for kasseroller; den evige mælking istedet |
for en spasertur til meieriet; bondestøvler, gulsåpe, høisæk
under hodet; aldrig hornmusik, aldrig mennesker. Her gik
hun.... G
De trættet mangen gang efter det store sammenstøt, ho, man-
gen god gang. Skal vi tie om det, skal vi tale om det! sa Barbro,
og du mindes ikke meget hvad du har gjort imot han far, sa
hun. — Aksel spurte: Nå, hvad har jeg gjort? — Det vet du vel
selv, svarte hun. Men såforresten så blir nu vel ikke du inspek-
tør allikevel. — Nå. — Nei det tror jeg ikke før jeg ser det. —
Du mener jeg har ikke hode til det? — Det er godt for dig der-
som at du har et hode, men ikke læser du og ikke skriver du
og du tar aldrig din hånd i avisen. — Jeg kan nu både læse og
skrive til mit bruk, sa han, men du er bare et stort kjæfthul!
— Der har du den for som først! sa hun og drev sølvringen på
bordet. — Nå, end den andre? spurte han efter en stund. — Ja
dersom at du vil ta igjen ringene dine så skal du få dem, sa hun
og strævet med å få guldringen av.— Jeg estimerer ikke sin-
net dit! erklærte han og gik ut.
Og naturligvis brukte hun snart begge ringene igjen.
Eg ammet keniganpavr 0 >
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
