Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
flate ørene som du ser. — Flate ører, hvorledes? Ja end så?
Hvad det var jeg skulde sagt, hvem fik gården hans Brede?
Jeg sa netop til ho Barbro at hvem skal nu bli naboen din der-
nede? sa jeg. Ho Barbro stakkar sitter bare og gråter, som ven-
tende er; men den almægtige har beskikket hende et andet hjem
her på Måneland! Flate ører — jeg har set mangen sau i mine
dager med flate ører. Og det var sandt, Isak, at den maskinen
din det var næsten mere end som at mine gamle øine kunde
fatte. Og hvad hun koster det vil jeg ikke engang spørre om, for
jeg kan ikke tælle det. Har du set hende, Aksel, så skjønner du
hvad jeg mener, det var som jeg så Elias sin ildvogn, forlate
min synd....
Da høiet var i hus begyndte Eleseus å ruste sig til sin atter-
færd til byen. Han hadde skrevet til ingeniøren at nu kom han,
men fåt det mærkelige svar at tiderne var blit dårlige, de kræ-
vet indskrænkninger, ingeniøren måtte ophæve hans post og
fra nu av skrive alt selv.
Det var som pokker! Men hvad skulde i grunden en distrikts-
ingeniør med kontorhjælp? Dengang han tok smågutten Eleseus
hjemmefra vilde han vel bare vise sig som stor mand i marken,
og om han fødde og klædde ham til over konfirmationen så
hadde han meget rigtig litt skrivehjælp igjen for det. Nu var
gutten blit voksen, det hadde ændret alt.
Men, skrev ingeniøren, kommer du tilbake så vil jeg gjøre alt
for å få dig ind på et andet kontor, skjønt det kanske vil falde
vanskelig, her er så overflødig mange unge som går den vei.
Venlig hilsen.
Visst vilde Eleseus tilbake til byen, var det å tvile på? Skulde
han kaste sig bort? Han vilde jo frem i verden! Og Eleseus sa
ikke noget til dem derhjemme om den forandrede situation, det
var til intet, og forresten så var han litt slap, altså tidde han.
Livet på Sellanrå virket på ham igjen, det var et uberømt og
dagligdags liv, men det var rolig og sløvende, det virket til
drøm, han hadde ingen å skape sig til for, han behøvet ikke
å speile sig. Hans byophold hadde spaltet ham og gjort ham
finere end de andre, gjort ham svakere, han begyndte i grunden
å føle sig hjemløs alle steder. At han tok på å like lugten av
reinfan igjen — lat gå! Men det var ikke nogen mening i for en
bondegut å stå og høre på at morn og pikerne mælket dyrene
om kvælden og så falde i følgende tanker: de mælker, hør nu
vel efter, det er næsten omentrent forunderlig å høre på, et
slags sang i bare eneste striper, forskjellig for hornmusiken i
byen og frelsesarmeen og dampskibsfløiten. Striper ned i en
spand...:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
