Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - XII - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
sig vel om før de talte for ikke å få uret. — Det var nu galt
skulde vi ikke få sagen under tak til høstvæten kommer, sa farn.
Bare Inger hadde været som i gamle dager! Men Inger var vel
desværre ikke så stærkhelset længer som før, som vente kunde
være efter den lange indespærring. At hendes sind hadde skiftet
var en sak for sig, å hun var blit så lite omtænksom, likesom
mere grund, letsindig. Hun sa om barnet hun dræpte: Jeg var
et godt kreatur, vi kunde ha fåt hende sydd i munden, så hadde
jeg ikke hat fornøden å strøipe hende! — Og aldrig så gik hun
til en liten grav borti skogen hvor hun engang hadde klappet
jorden til med hænderne og sat et kors.
Men Inger var intet umenneske, hun vedblev å ha stor omhu
for sine andre børn, skiftet på dem, sydde til dem, kunde sitte
oppe utover natten for å stoppe et plagg til dem. Det var hendes
drøm at de skulde bli til meget.
Så kom kornet på staur, så blev poteten tat op. Så kom vin-
teren. Neivel, så kom ikke sagen under tak i høst, men det fik
ikke hjælpe, det gjaldt ikke livet. Til sommeren kom tid og råd.
XITI
Og om vinteren var det da det sædvanlige arbeide med ved-
kjøring og istandsætting av værktøi og kjøredoninger, og Inger
stelte huset og sydde. Smågutterne var atter nede i bygden på
lang skole. De hadde alt i flere vintre hat et par ski tilsammen,
det klarte de sig godt med sålænge de var hjemme: så stod den
ene og biet mens den andre rændte sit rænd, eller den ene stod
bakpå hos den andre. Å det klarte de sig godt med, de visste
ikke om det som gildere var, de var uskyldige. Men nede i byg-
den var forholdene større, skolen vrimlet av ski, det viste sig at
endog børnene på Breidablik hadde hver sit par. Det blev til det
at Isak måtte få gjort et nyt par ski til Eleseus, så beholdt
Sivert det gamle par alene.
Isak gjorde mere, han fik smågutterne opklædt og gav dem
uforgjængelige støvler. Men da det var gjort gik Isak til han-
delsmanden og bestilte en ring. — En ring? spurte handels-
manden. — En fingerring. Jeg er blit så hoffærdig at jeg vil gi
konen min en fingerring. — Skal det være en sølvring eller en
guldring eller bare en messingring som har hængt i guldrøken?
— Det skal være en sølvring. — Handelsmanden tænkte længe
på det: Når du skulde fare med det, Isak, og dersom at du vil
forære konen din en ring som hun kan være bekjendt med —
så lat det være en guldring. — Hvad! sa Isak høit. Men han
hadde visst inderst inde selv tænkt på en guldring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
