Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
været på Sellanrå. Inger var snil og glad til Isak og skrytte av
ham skjønt han ikke hadde fåt stort fisk.
Hvad det var jeg skulde sagt, har her været fremmede? spurte
han. — Fremmede? Hvad du spør for? — Jeg ser nye fotefar her
utenfor. De har gåt i støvler. — Her har ikke været andre frem-
mede end som lensmanden og en til. — Nå. Hvad de vilde? —
Det skjønner du vel.— Kom de efter dig? — Nei kom de ef-
ter mig! Det var bare dommen. Og det skal jeg si dig, Isak,
Vorherre han var nådig, det blev ikke det som Jeg frygtet for. |
— Nå, sa Isak spændt, så blev det kanske ikke så lang tid? —
Nei bare nogen år. — Hvormange år? — Jaja du vil nok synes
det er mange år, men jeg takker Gud for livet!
Inger nævnte ikke tallet. Senere på kvælden spurte Isak hvad
tid de kom efter hende, men det visste hun ikke eller vilde hun
ikke opgi. Hun var nu atter tankefuld av sig og talte om at hun
forstod ikke hvorledes alt skulde gå, men de fik vel få Oline
hit, og Isak visste heller ingen anden råd. Hvor blev forresten
Oline av? Hun kom ikke iår som hun pleiet. Var det hendes me-
ning å bli borte for godt efter at hun hadde stelt alt avlage for
dem? De gjorde onnen, men Oline kom ikke. Skulde hun kanske
hentes! Hun kom nok rækende, istret, udyret.
Endelig en dag så kom hun. Maken til menneske, det var som
om intet var foregåt mellem hende og ægteparret, hun bandt
endog på et par randede hoser til Eleseus, sa hun. — Jeg skulde |
nu se hvorledes at dokker hadde det på denne siden av fjæl-
det, sa hun. — Det viste sig at hun hadde sine klær og ting lig-
gende igjen i en sæk i skogen og var forberedt på å være.
Om kvælden tok Inger sin mand avsides og sa: Var det så
at du vilde prøve å finde han Geissler? Nu er det mellem on-
nerne. — Ja, svarte Isak, efterdi at Oline er her så går jeg imor-
gen tidlig. — Inger var taknemmelig herfor. Og du skal ta
med dig alle skillingerne som at du eier og har, sa hun. — Nå,
kan ikke du gjemme dem? — Nei.
Inger gjorde stor niste istand straks og Isak vaknet alt om nat-
ten og stelte sig færdig. Inger fulgte ham ut på dørhellen og
gråt ikke og klaget ikke, men hun sa: Det er nu så at de kan
komme efter mig hvad dag somhelst.— Vet du noget? — Nei
vet jeg noget! Og det blir nu vel ikke for som først, men. Der-
som at du nu bare fandt han Geissler og fik en og anden god
råd.
Hvad skulde Geissler kunne gjøre nu? Intet. Men Isak gik. 0
Men jo, Inger hadde vel visst noget, hun hadde kanske også
sørget for at få bud på Oline. Da Isak kom hjem fra Sverige
var Inger blit hentet. Oline var igjen hos de to børn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
