Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
sin på stald! Han fodrer og stryker den og er øm til den. Hvad
han skyldte for hest og kjærre? Alt, hele summen, en gjæld så
stor; men den skulde ikke bli ældre end sommeren over. Han
hadde favnved for den, litt bygningsnæver fra ifjor og endelig
nogen gode stokker tømmer. Det stod ikke på. Siden da spæn-
dingen og stormotigheten la sig hos ham hadde han mangen
bitter stund av frygt og bekymring, nu kom alt an på sommeren
og høsten, årveien!
Dagene optokes av jordarbeide og mere jordarbeide, han ren-
sket nye småteiger av marken for røtter og sten, pløiet op,
gjødslet, harvet, hakket, smuldret klumper med hænderne, med
hælene, var alle vegne jorddyrkeren og gjorde akrene til fløils-
tæpper. Han biet et par dager til, det så ut til regn og han sådde
kornet.
I flere hundrede år hadde vel hans forfædre sådd korn, det
var en handling i andagt en stille og mild kvæld uten vind,
helst mot en miskundelig og ørliten duskregn, helst så snart som
mulig efter grågåstrækket. Poteten det var en ny frugt, det var
intet mystisk ved den, intet religiøst, kvindfolk og børn kunde
være med og få den sat, disse jordeplerne som kom fra fremmed
land likesom kaffen, stor og herlig mat, men i slægt med næ-
pen. Korn det var brødet, korn eller ikke korn det var liv eller
død. Isak gik barhodet og i Jesu navn og sådde, han var som en
kubbe med hænder på, men indvendig var han som et barn.
Han hadde omhu for hvert av sine kast, han var venlig og re-
signeret. Se, nu spirer nok disse kornøinene og blir til aks og
mere korn, og slik er det over hele jorden når af korn såes. I
Jødeland, i Amerika, i Gudbrandsdalen — å hvor verden den
er vid, og den ørlille ruten Isak gik og sådde på den var i mid-
ten av alt. Det strålet vifter av korn ut fra hans hånd, himlen
var overskyet og god, det tegnet til en uendelig liten duskregn.
IV
Mellem onnerne kom dag og tid, men konen Oline kom
ikke.
Isak hadde nu fri på jordet, han satte sig istand med to ljåer
og to river til slåtten, gjorde en lang bund til kjærren så han
kunde kjøre høi på den og skaffet sig meier og æmnestræ til en
vedslæde til vinters. Han gjorde mange gode ting. Og hvad to
hylder på væggen i stuen vedkommer, da satte han også op dem,
så de kunde være å lægge forskjellige ting på, både almanaken
som han endelig hadde kjøpt og tvarer og øser som ikke var i
bruk. Inger sa at det var et stort gode med de to hylderne!
11 — Hamsun: VII
)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
