Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
og så op. Men Solemgutten han hadde lært mere end ett knep
i turistselskap: han trak herlig op de to spirer og fik penger
for ikke å sladre om deres dårlighet. Så var alt godt, spirerne
kom ned igjen til os og brisket sig og viste at de hadde sportsto
i sig, den ene bragte med fra fjældet en blodig fille som han
slængte fra sig og sa:
Der er resten av den sakføreren Deres som faldt ned.
Hahahaha-i! lo den andre spiren.
Ja de hadde lært så meget knakende kjækt i sportskredse.
Det blev regn i tre uker, så kom to dages opholdsveir og så
igjen regn i to uker. Solen var ikke å se, himlen var usynlig,
alle fjældtinderne var også borte, vi så bare regn. Og nu lækket
alt flere tak på Toretind gård.
Høiet som endda lå breidd på marken var sort og rottent
og det som stod i såter var det gåt varme i og blev til ingenting.
Husmændene fik sit høi i hus i det langmodige veir. De bar
det, mand, kone og børn, på sin ryg.
Bergenserne og fru Brede med børn er reist. Småpikerne de
neiet og takket mig fordi jeg hadde gåt med dem omkring i
bergene og fortalt dem litt. Så reiste de. Her er tomt ved sana-
toriet nu, adjunkt Høy og fru Molie var de siste, de forlot os
i forrige uke, de reiste hver sin vei skjønt de skulde til samme
småby, han drog til bygden og tok en lang omvei, hun gik over
fjældet. Det er rigtig stille hos os nu, men frøken Torsen er
igjen.
fvotfør reiser ikke jeg? Vet ikke. Hvorfor spørre? Her er jeg
nu engang. Har du hørt nogen spørre: hvormeget er et nordlys?
Ti stille.
Og hvor skulde jeg hen om jeg reiste? Du tror kanske jeg
vil til byen igjen? Eller du tror jeg længes tilbake til gammen
min og vinteren og madame? Jeg længes ingen steder hen, jeg
bare længes.
Naturligvis burde jeg nu være såpas tilårs at jeg skjønte
hvad alle flinke nordmænd skjønner at alt går rette veien
i vort land nu. Se, det står jo i bladene om den utmærkede
fremgang turisttrafiken har hat i Stordalen siden automobil-
ruten åpnedes, — skulde jeg så ikke reise dit og være glad?
Av gammel vane går jeg endda her og interesserer mig for de
få tilbakeblevne av os; frøken Torsen er her.
Frøken Torsen, hvad er det mere om hende? Neivel, men”
hun reiser ikke, hun går her og fuldender billedet av typen
Torsen, mellemklassebarnet som har læst skolebøker opigjennem
å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
