Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XVI - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
og befrir sig uten videre for den og dens hæfte. Det var før i
tiden jeg mere fortjente stasen og kunde sætte pris på den; nu
har jeg i mere end en forstand bedre råd og kan undvære
den.
Men nu får jeg den. Kommer jeg ind i en stue så blir det re-
spektfuldt stille. Hvor han er blit gammel! tænker de tilstede-
værende. Og der ties for at jeg skal tale mindeværdig i stuen.
Det kuriøse sludder! Støien skal stå i taket når jeg kommer
ind, og velkommen gamle knægt og kammerat, og si nu bare
ikke mindeværdigheter til os, det skulde du gjort før da du
hadde bedre forutsætninger. Slå dig ned, aldrende mand, og vær
med os. Men skyg ikke for os med din alder og hæft os ikke; du
har hat din tid, nu er det vor....
Se det er sand tale.
I bondehjemmene har man endnu det rigtige instinkt: en
mor vil spare sin datter og en far sin søn for det grove, enfoldige
arbeide. En ret mor vil late sin datter sy, mens hun selv går i
fjøset. Hvorpå datteren atter vil gjøre det samme med sin dat-
ter. Det er instinkt.
XVII
Nei her blir mere og mere kjedelig blandt menneskene og
jeg ser ingenting av dem som jeg ikke vet før. Så synker jeg ned
til å iagtta Solems stigende lidenskap for frøken Torsen. Men
også det er kjendt og kjedelig.
Solem er blit stormandsgal efter al den opmærksomhet da-
merne har skjænket ham, han koster sig klær og forgyldt klokke-
kjæde for de penger han tjener og om søndagene bruker han
en hvit sportsuldvest skjønt det er meget varmt; om halsen og
nedover brystet ligger så et dyrt silkeslips bundet i sjømands-
knute. Ingen er så flot som han, det vet han også, han synger
når ban går over gården og tror ikke at nogen er for god til
ham mere. — Josefine har frabedt sig hans høie sang; men
gutten Solem er så uundværlig på stedet, han lystrer ikke længer
enhver ordre. Han har sin egen vilje i mangt og meget nu, ja
det hænder endog at Pål selv tar et glas sammen med ham.
Frøken Torsen synes nu å være kommet til ro. Hun er me-
get bundet til sakføreren og sitter og later sig forklare hver vin-
kel han slår på sin hustegning. Det gjør frøkenen aldeles ret i,
sakføreren er utvilsomt en mand av rette slaget for hende, en
støver og sportsmand, formuende, litt enfoldig, stærkhelset. Fru
Molie syntes i begyndelsen ikke å ville finde sig i at dette par
sat så meget sammen i peisestuen, hun gjorde sig ærend derind
fe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
