Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
hans svar hadde ikke undgåt Marianes opmærksomhet — hvad
betydde den? Hun kjendte ikke til at hendes far også kunde hat
sit å spørre om: fjældet som han vilde kjøpe eller bygsle, beites-
marken for de tusen utgangersau, hvorledes blev det med den?
Han nævnte det ikke. Mariane tænkte: det ærgrer ham vel at
Willatz ikke selv kan sætte sin tømmerhugst i gang, han skal ha
hjælp til alt!
Hun stak sin arm ind under farns og sa sagte uten å se på
ham, ja som om hun slet ikke talte:
Som dine børn må jeg protestere mot at du går og er rasende
på Willatz!
Å din lille indianerpike! svarte han leende.
Nei han var ikke rasende på nogen. Da de kom hjem ind-
bydde han Anton i kabinettet og hadde en halv times samtale
med ham om sydamerikanske forhold og gav grei besked.
Anton fandt at det var en lyst å høre så megen kyndighet.
Jo, Anton hadde efter alle mærker å dømme disponeret «Guld-
fuglen» godt, sa hr. Holmengrå; men han måtte regne med
godt held også! Antons spekulation syntes å interessere den
gamle æventyrer kong Tobias: send mig et par ord om resul-
tatet! sa han.
Han sat tilbake i kabinettet da Anton gik ind i stuen.
Mariane hadde vel pludselig funnet at hun var for tungt
smykket, hun hadde i denne halvtime tat de store gyldne halv-
måner ut av sine ører og sat perler i stedet. Anton mærket det
straks og syntes at hun hadde fåt et rimeligere utseende. Disse
dinglende halvmåner som hang i urfine kjæder var vel indi-
ansk eller skulde han si musikalsk stas, perlerne gjorde hende
mere europæisk. Hun tillot ham også å si det og svarte dertil:
Synes De det? Det glæder mig.
Glæder det Dem hvad jeg synes?
Ja det gjør det da.
Så. Ja men det forstår jeg ikke, sa Anton umiddelbart.
Han talte om å reise en av dagene — lat os nu se når det er
sørgående skib igjen, fredag? Ja da reiste han. Men han kom
tilbake når ederfuglen var reist.
Hvem mente han? Hvem er ederfuglen?
Nei du gode Gud —! ropte Anton, hvad mistænker De mig
for? ederfuglen? Det er når ederfuglen er reist fra været, fra
rederne sine på været, på kjøpmand Jensens dunvær.
Javisst, det glemte jeg. De kommer igjen til festen på dun-
været.
Især hvis jeg og festen kunde ha håp om at De blev med.
Jeg? Undskyld!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
