Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Dokker har vel hørt om han Lassen? spurte Lars Manuelsen.
Ja—jo naturligvis, hvem hadde ikke det? Lassen!
Så gik skuespillerne ut. Og det var jo makeløst for mennes-
kene på jorden og for himlens fugler å se på deres gang og deres
klær og deres lader. Herrerne hadde hattene på snur og gik og
nynnet av lutter mæt mave og muntert sind, ja chefen hadde et
rødt og grønt slips på og det bredte et skjær av levemåte og
stor verden over ham. En av dem sang om
— — — hans hårede lab
og et brændevinsblus i hans flab.
En enestående livslyst og intet andet, frodigheten, hersker-
-motet og glæden. Segelfoss glodde fortumlet på selskapet.
Men primadonna hun var ikke penere end de ander to damer,
det var tværtimot en høi brun pike med en dyp røst som var
penest av alle, og hun gik som en stolten dronning og løftet litt
op, og skjørtet hadde nedentil en silkegarnering som var be-
stemt til å rasle. Hun hette frøken Sibylle Engel på plakaten,
det var vel hendes kunstnernavn. Og hun var den peneste. Men
så hadde nok primadonna det igjen på en anden måte, i kun-
sten, den store skuespilkunst, og det var hovedsaken. Hun gik
med en uhyre stor hat og hette fru Lydia, ikke mere. Åja
primadonna var forresten også stor og pen av skapning.
Først så vilde de til bua. Er det derborte hr. Theodor Jensen
bor? Tak. De gik ind i kramboden med fanget fuldt av tak-
sigelser. Da de var så mange kunde ikke Theodor slå klaffen
op for dem, men han tok sin hat av og var høflig. De kunde
ikke fuldtakke ham for hans hjælp, og hvordan tegnet det? var
alt i orden? Så, ingen notis? Og bladet kommer ut nu i efter-
middag? Å Gud, så måtte de skynde sig til sakføreren, den vel-
signede sakføreren, var det Rasch han hette? Primadonna og
chefen drog avsted. Imens gik resten av truppen til teatret led-
saget av Theodor.
De flager, hvad er det de flager for? spurte de ham.
For Dem, for begivenheten, svarte Theodor.
Må vi endda engang takke Dem for alt! sa de.
Theodor på Bua var aldeles ikke borte, han var rigtig en
flink kar og gjorde godt indtryk. Båndsløiferne på hans sko
gjorde kanske sit, men den store tyvekrone i guld som sat i
hans slips gjorde vel endda mere. Vort firma, sa han. Det er
min jagt og min fisk som De ser derute, sa han.
Å Gud, nu vrikket jeg benet igjen! ropte frøken Sibylle Engel
og grep Theodors arm. Lat mig få beholde Deres arm! bad hun.
Theodor hadde vel aldrig git armen til en dame før og kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
