Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
hjælp. Ja Dokker må ha tak for hjælpen! sa Martin dreng litt
undselig. Han hadde lagt mærke til hænderne på ung Willatz,
det lange grep, og han hadde fåt et glimt av håndleddene at
de var av jærn.
Ung Willatz gik til hr. Holmengrås hus og blev hjærtelig mot-
tat. Han hadde ikke set hr. Holmengrå på flere år og studset
litt over hans begyndende ælde, øinene hans var blit lysere av
farve og han lutet med hodet. Den gamle herre viste en
uskrømtet glæde, hele hans godmodige, almindelige ansigt op-
livedes, han bydde velkommen på den vakreste måte. Blev han
så glad? Han plaserte sin gjæst i en god stol og ringte. Javisst
blev han glad. Se der var nu den unge mand kommet til ham
først, den navnkundige musiker som det stod om i bladene, ung
Willatz, søn av løitnanten, til ham først. Han var ikke gåt til
sakfører Rasch eller til præsten Landmarck, men var kommet
først til kongen, som rigtig var. G
Jeg tillot mig å beordre Deres flygel indsat på min brygge til
De selv kom, sa han.
Tak, det var utmærket, svarte Willatz.
Og nu behøver De bare å bestemme hvor De vil ha det hen så
skal jeg sætte et halvhundrede av mine folk til å komme for-.
sigtig med det. Det skal formodentlig til teglværket?
Tusen tak, svarte Willatz. Alting har forandret sig her, men
Deres elskværdighet er den samme, sa han. Og ung Willatz
tænkte vel ikke over at disse halvhundrede folk det var bare
skryt, hr. Holmengrå hadde ikke halvhundrede arbeidere mere.
Fru Irgens kom ind, hr. Holmengrå begyndte å ville hjælpe
gjæsten til å huske hvem fru Irgens var, men det var unødven-
dig. gjæstens hilsen var fuld av hyldest og gjenkjendelse og fru
Irgens var sandelig glad for at hun hadde tat litt av granatsættet
på. Så bragte hun vin og kaker, ja av de berømte kaker som
smæltet på tungen.
Jeg vilde ha møtt op og tat imot Dem på kaien, sa hr.
Holmengrå, og Mariane vilde ha været med, vi hadde speider
ute, men han kom tilbake forsent.
Det vilde også ha været formeget.
Nei det vilde ikke ha været formeget, sa hr. Holmengrå
alvorlig.
Frøken Mariane er hjemme?
Er hun ovenpå, fru Irgens? spurte hr. Holmengrå.
Jeg skal se efter.
Forstyr ikke frøkenen! ropte ung Willatz efter hende. Vi er
nu heller ikke så fremmede for hverandre, jeg har truffet frø-
kenen flere ganger i disse år.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
