Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
De klædte sig og gik op. På dækket stod maskinisten og
kjendtmanden og småpratet, de hadde hver sit glas varmt foran
sig og røkte cigarer efter en lang spasertur i land.
Kvælden var lys og stille, men kjølig endnu, det suset bløtt
og uendelig fra elven. Op imot skogen lå det store Segelfoss
med hvite søiler og to stentrapper ned til marken, et herresæte,
et slot. Møllebruket stod, dagen var endt.
En fiskjagt kom tilsyne langt ute, den bugsertes ind av tre
mand i en heksbåt, en mand stod alene igjen ombord ved
roret.
Der kommer min jagt, sa Theodor. Hun har ingen vind.
. Er det Deres jagt? Hvor vil De ha den hen? spurte hr. Did-
riksen. Vi skal gå ut efter den. Mester! ropte han til maskinis-
ten, lat os trække ind det fartøiet der, det er hr. Jensens jagt.
Det var en halvtimes værk, kanske ialt en times værk, de trak
jagten ind til naustet hvor fisken skulde lægges ut og tørkes til
klipfisk på det flate berg, så gik dampbåten ind til bryggen
igjen. Bordet var dækket, herrerne steg ned i salonen.
La Dere mærke til en mand i heksbåten som hadde et gult
silketørklæde flagrende om halsen? spurte Bårdsen.
Han Nils i Vælta, sa Theodor. Han hadde pyntet sig til han
skal i land til kjæresten ikvæld. Hvad var det med ham?
Se, hr. Didriksen, svarte Bårdsen og henvendte sig til sin vært,
vi spræller allesammen. De og han og jeg. Og intet er betyd-
ningsfuldere for os end netop vort eget spræl. En erhverver et
dunvær, om kvælden går han tilsengs og gnir sig i hænderne
over den gode handel; en anden reiser bort på fortjeneste i
tolv uker, når han kommer hjem igjen har hans kjæreste alle-
rede været med tandpine og opkastelser i tre.
Både Theodor og værten forstod at her var noget å mærke sig.
Det stak noget under, de tænkte og tællet over: tolv uker, tre
uker. Men var kanske det hele noget tøv av en drukken mand?
Forresten blev Theodor ærgerlig og sa:
Var det mit dunvær De hentydet til?
Og de som døde for nogen år siden eller ifjor eller nu nylig
det er de som levet her før og sprællet her før, vedblev Bårdsen.
De solgte og kjøpte og var lykkelige om kvælden hvis de hadde
gjort en god handel. Javel. Men så døde de. Kunde det da ikke
være likegyldig om de hadde gjort en god handel eller ikke?
Jeg læser på et gravkors her oppe på den lille kirkegården vor
om Andor Nilsen Vælta. Han var far til manden med det gule
silketørklæde i heksbåten. Denne far døde for en tyve år siden
og ikke en sjæl husker ham, ikke engang sønnen; men han
hadde sprællet flittig og lagt nyt torvtak på stuen sin i Vælta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
