Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Flink mig her og flink mig der! sa han. Hvad — er det slikt
du er kommet for? Gå du hjem og hold tale for far din og fol-
ket dit. Jeg mener gutten er gal!
Å hvor han blev forbitret på hr. Lassen, på sjælesørgeren,
ja han duttet ham og kaldte ham uttrykkelig Lars.
Så gik præsten.
Men endda så ropte den syke mand efter ham:
Og hils far din på det at han betaler det som at han står i
boken min for! Rakkers folk!
Præsten Lassen gik bent op i sine forældres stue og holdt et
lite opgjør: Nå, hvorledes blev det med Daverdana, skulde
hun gå der i endda flere uker og ikke gifte sig? Og hvor-
ledes var det med farn selv, skulde han sitte her på plassen
og bli skyldig Gud og hvermand? Per på Bua vilde ha pen-
gene sine!
Du må ha en råd med alt dette, sa han. Jeg har ikke noget
å hjælpe dig med, ellers skulde du ha fåt det, ja til siste
tråd. Men alt jeg tjener går til bøker og lærdom. Du må selv
finde på en utvei.
Ja, sa farn. Men det er nu ikke så godt med det, og hvor
skal jeg ta det ifra? Løitnanten han vil ikke sælge mig plassen
og her sitter jeg.
Har du spurt ham?
Jeg har spurt han Holmengrå.
Ophold. Sønnen tænker.
Det er netop Holmengrå som skal gjøre det, sa han. Jeg vil
ialfald ikke ha min karriére ødelagt av dere her.
Neivisst vil du ikke, sa farn. Hvad var det du ikke vilde ha
ødelagt?
Min karriére.
Nei det har jeg sagt hele tiden at du ikke vilde ha øde-
lagt. Nu går jeg i denne dag til han Holmengrå og byr ham
forlik med godt og gode.
* *
Løitnanten rider ikke hver dag sine turer mere, han var be-
gyndt å gå tilfots. Dette forundret alle andre end ham selv: stod
ikke hestene hans i stalden som før og måtte ikke halvlappen
Petter stundom ut og bevæge dem? Hvorfor ridde da ikke heller
Iøitnanten selv?
Han hadde sine egne påfund, han vilde kanske i tide vænne
sig til å undvære hestene. Han var plaget av søvnløshet, han gik
og grublet, tit og ofte drev han omkring dernede ved teglværket
og målte og skridtet op og nikket. Han hadde visst set sig ut et
hjørne av dette store reisværkshus til særskilt bruk, han maær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
