Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - X - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Nei det sa jeg også, svarer Daverdana; men han far bad mig
ta det med. Og så sa han jeg skulde takke Dokker så flittig
på hans Lars sine vegne.
Se der stod nu gutten Lars i store byklær og med diger klok-
kekjæde, en utklædt fiskergut med et grovt, almindelig ansigt.
Løitnanten nikker at han har set nok.
Han er storveies! sier piken. Jaja han har nu lånt klærne til
å fotografere sig i.
Har han lånt klærne?
Ja og klokken. Og ringen som han har på fingeren har han og-
så fåt lånt av en kamerat, skriver han. Nu kommer han Lars
snart hjem.
Løitnanten nikker igjen at nu ialfald har han set nok. Han
slipper dvælende Daverdanas hånd og later hende gå.
En protegé av ham kunde ikke låne klær til å gå til fotografen
i, det måtte sættes en stopper for. Å, men løitnanten hadde så
mange steder å sætte stoppere, hjemme i huset, hos Willatz i
England, hos tjenerskapet, seminaristen, kjøpmanden i Bergen,
pengene røk jo op desværre, løitnanten hadde igjen skiftet rin-
gen over på venstre hånd. Aldrig tok hans gjenvordigheter ende.
Så kom vel Willatz hjem i en ferie engang, han var en hel herre
nu, master av mange år, han hadde lært å ride, men han hadde
ingen hest i stalden når han kom, se, så var det om det kunde
skaffes ham en hest —
Rart nok begyndte løitnanten så småt å vente på Holmen-
grå, hvordan kunde det være? Det var vel fordi han satte
ham i forbindelse med penger og redning og råd for al uråd.
Og den sommerkvæld hr. Holmengrå landet nede ved kaien
med sine to børn og sit tjenerskap gik en liten oplivelse gjen-
nem løitnanten og han ridde selv ned og førte dem til sit hus.
XI
Det var store forandringer sket på Segelfoss gods og i al
omegn, møllebruket var opført og sat i drift, det suste en lyd
over land og strand, Holmengrå regjerte som den konge han
var. Hvad ringte man for en time hver dag i den lille kirken?
Kongen var død i Malmö — hr. Holmengrå var kommet i hans
sted. Hvor han virket, og hvor han fik alt til å virke! Da
kaien var færdig og en uhyre brygge med mærkelige vinde-
spil var reist på den da gik det ikke lang tid før en over-
-hændig damper la til, den kom fra fjærne lande med rug, den
hadde utenlandske matroser ombord som gik iland med blank-
hatter på sit sorte hår og talte forunderlige ord. Det var et
KLA å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
