15 (Samlede verker / 6. Børn av tiden, Segelfoss by (6. utg.))

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ae ————"—— er En NAD at om + +90: ode 2

15

Nei ingen anden hest. Nei tak, jeg går. —

Men forresten, vedblev han, forresten skulde De betænke
Dem. Kirken ramler en dag, hver ny storm gjør den dårligere,
det kunde ske en ulykke.

Da lo fruen og var motig og beskjemmet ham:

De er så frygtsom, Willatz, altid så frygtsom!

Fruen hadde vel av forskjellige træk fundet ut at manden
ikke var meget motig av sig, at han rent ut sagt var litt feig, og
i de siste måneder hadde hun ikke altid giddet skjule denne
mistanke. Hvorfor ridde han helst i skridt? hvorfor undgik han
om somrene den knakende broen over kværnelven hvis han
kunde komme over på vadestedet. Det stak noget under.

Han hadde litt efter litt vænnet sig til å bli mistænkt, han
var vel blit sløvet, det syntes ikke å forbitre ham livet. Nu
kunde jo det stikke under at løitnanten tænkte mest uforstyrret
når han ridde i skridt og at han kanske hadde en tanke om å
bade hesten sin når han tok veien om vadestedet. Men det kunde
også stikke det under at manden var en rædhare.

Løitnanten tok på sig andre klær og ridde til præsten. Han
ridde i godt ærend: for å varsku om den nye kirken som skulde
bygges. Nu har hans folk fældt tømmeret og kjørt sten tilveie,
arbeidsledere var kommet sørfra, værket kunde begynde.

Det er den samme præsten C. P. Windfeld som senere har
skrevet Segelfoss’ nye kirkes historie. Han beskriver løitnanten
slik som han så ut på den tid da han var opimot firti år:
mager, men tætbygget av krop, med lutende hode, et langt bar-
beret ansigt med grå øine, ørnenæse og blålig skjægbund. Det
gråsprængte hår var ytterst sirlig delt på høire side og ved
ørene kjæmmet fremover. Hans hænder var lange og magre og
hadde ufarvede lærhansker på. Hans påklædning forøvrig var
blå frakke og gule ridebukser, utenpå alt en grov militærkappe
for årstiden. Foruten ringen på hans høire hånd og hårsnoren
med guldløp i uret hadde han intet smykke.

Løitnanten banket på og steg uten videre ind på præstens
kontor. Han slog støvet av stolen med sit gule battist lomme-
tørklæde før han satte sig. Å Gud hvor han i sit hovmod ringe-
agter denne Herrens tjener!

Min frue har besluttet, sa han, — det vil si, vor kirke ramler
en dag.

Præsten svarer noget slikt som at desværre ja, kirken viser
sig — som alle jordiske ting — å være forkrænkeligheten under-
lagt —

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Wed Jan 10 11:03:49 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/hamsun/6-6/0017.html

		Samlede verker / 6. Børn av tiden, Segelfoss by (6. utg.) / 15 Author: Knut Hamsun Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|