Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XXIII - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Rosa hadde latt tilbake. Det var altsammen fredelige timer.
Og en dag var jeg også ute på en lang vandring til gårdene
i nabolaget.
Det blev ikke til noget videre med jagten; men præsten
lånte mig nu og da en av sine børser og tok mig med ut.
Han forstod visst snart at jeg ikke var nogen større jæger,
men at jeg hadde både lyst og anlæg for jagt og trængte
bare erfaring. Præsten var en tænkende og skarpsindig mand,
han visste meget om dyr og fugler og skog og fjæld som
han hadde observeret av sig selv; jeg derimot kjendte bare litt
til naturhistorien og den var ikke engang altid rigtig. Således
påstod præsten Barfod at bøkernes lære om de nyttige og
skadelige dyr var meget overfladisk: ingen dyr var skadelige,
den ene dyreart holdt den andre i balance. Skjøt man for-
mange kråker blev det formange mus, utryddet man ræven
kom ekornen i farlig flertal. Så rensket ekornen skogen for
småfuglægg; men når det ingen småfugl var blev insekterne
aldeles som en landeplage. Ånei, naturen er vis og regulerer
sig selv!
Alt dette var ny lære for mig. Men efter disse jægerdage
vilde jeg ikke længer møte så uerfaren om alt når jeg skulde
begynde min vandring med Munken Vendt.
I trettenhelgen tok jeg avsked fra præstegården og gik til-
bake til Sirilund. Da jeg kom til badekarrets grav lå stedet
fint og jævnt klappet og alle spor var vel skjult av nysne.
XXIV
Julen var forbi, men den var ikke løpet av uten temmelig
store forstyrrelser på Sirilund.
Julaften hadde passeret nogenlunde rolig. Baronessen hadde
snytt sin far for ransakingen av gårdens kvinder, hun hadde
selv ståt i kjøkkenet og fordret gafler og skeer tilbake. Bød-
kerens og undermøllerens koner hadde ikke godvillig git tapt,
men baronessen hadde Jens Barnefar til å klemme dem blå
og føielige, så kom alt sølvtøiet tilrette.
Men dette brudd på al sædvane hadde Mack hævnet ved
ikke å være i seng om natten, men var gåt bort fra sit eget
hus og ikke kommet tilbake før om morgningen. Ingen visste
hvor han hadde været og selv nævnte han intet derom, men
lot vel tilfreds med natten. Han talte endog med småpikerne
og var aldeles den rolige og dannede mand som før.
Men nu var det at da badekarret blev begravet begrov man
samtidig hægtemakerens levebrød. Hvad skulde nu denne mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
