Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
å men jeg vil lægge bar og bløt mose under ham når jeg er
færdig med ham! Den slyngel har smurt ind sin stengud med
et giftstof for å ramme alle dem med ulykke som rørte ved den!
Jeg kjender på mig at jeg endog vil lægge min trøie over
Gilbert lap når jeg er færdig med ham, for han vil bli på
stedet en stund! Under denne tale skifter baronessen ansigts-
uttryk, hun tar efter pusten og blir likefrem som tåpelig i
øinene. Gift, sier hun, har han smurt gift på? Ja det har han,
svarer jeg, han har smurt kvae på, og det er sikkert vortegræs
og kviksølv i kvaen. Jeg skal sende bud efter lappen! sier hun.
Så går vi sammen ut av skogen og hjem. Jeg fik mot min vilje
litt medynk med hendes usle hode, hun hadde åpenbart trodd
på alle lappens falsknerier. Hun gav Jens Barnefar i opdrag å
søke efter Gilbert lap nat og dag til han fandt ham og bragte
ham med. Om forlatelse fordi jeg var så hård! sa jeg til baro-
nessen. Ja De er en frygtelig mand! sa hun. Så blev det en
pause mellem os. Vil De virkelig piske lappen! spurte hun.
Ja jeg vil! svarte jeg.
Jeg så på Munken Vendts hænder igjen, at nu var det gåt
hul på et par blærer og at de blødde. Da jeg visste at han
ingen skillinger hadde gav jeg ham to daler som jeg hadde
fåt i forskud av Mack imorges, og nu igjen gråt jeg av uro
og sorg. Jeg tænkte hele tiden: ja kjærligheten er hård! Jeg
synker mere og mere ned i dårlighet her og har ingen stolthet
mere og ingen stor ærlighet mere. Øver jeg ondt mot nogen
da går jeg ikke til bekjendelse, men later den ene dag efter
den andre forløpe! Gud nåde mig!
Allikevel hadde jeg kanske nu ved dette gode høve talt mere
med Munken Vendt, men han var optat av sin oplevelse med
baronessen og mistænkte mig kanske for å gråte for hende.
Ti bare stille, hun vilde ha godt av litt tamp selv, sa han.
Ved middagen sat baronessen for første gang på lang tid
ordentlig ved bordet og bar sig høvelig ad. Jeg tænkte: hun
vil sætte en avstand mellem sig og Munken Vendt; men det er
ganske spildt, han mærker intet og tar ikke efter, han vedblir
å være som før! Men han hadde sin unge likegladhet og latter,
endog Mack hørte på ham med velbehag og smilte til hans
livsglæde. Mack forærte ham også nogen av sine egne klær
og Munken Vendt takket hjærtelig herfor og følte sig vel
tilmote.
Om kvælden bragte baronessen ham blyvand til hans hænder
for natten.
Herover kom han øieblikkelig i bevægelse.
Men hvor er lappen? sa han og reiste sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
