Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
skal tales kan sikkert baronessen besørge, sier jeg tværtimot,
og desuten er Hartvigsen selv en mester i å lære fort, han kan
kjøpe sig en sproglære i Bergen.
Heri er Hartvigsen enig.
Jeg går til Rosas hus en nat og stryker håndtaket på hendes
dør og sætter mig på dørhellen hvor hun sat sist. Billeder
og drømme vælder op i mig, jeg er forstyrret i mine følelser
og har ikke længer nogen god ro. Nat og dag så vanker jeg
vildsom. Når jeg har utrettet dette med håndtaket og sitter
på dørhellen sniker jeg mig bort igjen og går omveier for å
komme hjem, ja for å komme hjem til mit værelse og til
ingen søvn.
Baronessen spør mig hvad jeg feiler, jeg er så mørk under
øinene. Jeg svarer at det må være tilfældig og stryker mig
under øinene for å få det mørke væk. Så spør hun hvad jeg
mener om reisen til Jerusalem. Hvorfor netop til Jerusalem?
spør jeg. Da forklarer hun mig hvorfor og hun er dypt ulyk-
kelig, hendes øine er slukt som en kvæld:
Jo Hartwich vil selv til Jerusalem, han har læst om denne
by i bibelhistorien. Jeg vil også til Jerusalem. Her er jo ingen
fred ved nogen ting, muligens det blir bedre efter at jeg har
været der. Hellig jord, sier man, ja kanske er det hellig jord,
ingen kan vite hvad virkning det har. Jeg har prøvet mange
råd her, ja endog dyrket fremmede guder. Slik gik jeg i Fin-
land også og var fredløs. Ingen forstod mig når jeg var vært-
inde og gik bort fra vort eget selskap. Når jeg kom igjen spurte
de om jeg var uvel, de var dannede imot mig. Men dannelsen
var jo bare en egenskap ved hele klassen og jeg så mig om
efter en personlig mærkelighet ved nogen. Jeg gik bort til en
mand og spurte: Er De jæger? Han forstod mig ikke. Jæger?
Nei. Men han hadde en fætter som var jæger. Nå hit med
ham! Men hvad var det for slags jæger? En mand som skjøt
harer og fugl ihjæl, en stakkar på forstanden altså og intet
andet. Skaf mig en smed eller en vagabond med det rette brus
i øinene og han er jæger god nok.
Jeg tegner så meget ned av det baronessen sier fordi hende
er jeg daglig sammen med og hører så meget. Men den som
jeg idelig tænker på hører jeg ikke noget av. Så er det. I mel-
lemstunder er det mig også en liten avveksling å lytte til
baronessens tale og ta del i hendes skjæbne, så glemmer jeg
imens min egen og det er godt. Baronessen gjør mig ofte spørs-
mål om reisen og lægger ikke skjul på at det er en pilgrims-
færd hun har fore. Jeg har så meget å sone, sier hun, nu vil
jeg til Jerusalem, tror De det hjælper mig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
