Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Da tok Hartvigsen og viste os begge pakken utenpå og så
på os og var mægtig stolt:
Der kan dere læse selv. Ringen den koster bare en fire da-
lers penge med navn og alt; men her står værdien sat til et
hundrede og ti daler!
Hartvigsen vilde spænde os på pinebænken. Da jeg gjør
mine til å ville fjærne mig og ikke overvære mere ber han
mig om å bli sittende.
Vend dere bort! sier han.
Jeg hører ham ringle med noget, han går bort til Rosa og
sier høitidelig:
Værsågod, Rosa! Jeg overrækker dig følgende guldur og
guldkjæde!
Rosas øine blev vide av overraskelse, hun stammer, hun sæt-
ter sig ned. Å hvor hendes forvirring var nydelig og hvor den
kom fra hjærtet, hun blev rød og blek. Da hun reiste sig og tak-
ket ham for alt, svarte han selv overvældet: Slit det med helsen!
Så fik han uret tilbake for å trække og stille det, han var
som et barn med det og sat der med barnegøine i ansigtet. Da
Jeg gik bort fra de nygifte sa jeg sagte til mig selv at dette
hadde begyndt så hjærtelig, det kunde kanske allikevel bli godt
at Rosa var kommet til dette hus. Jaja, så var det ikke mere
å si derom, lykken hadde fundet Rosa!
Det går dager, det blir sol igjen og varme. Nætterne har
rød luft og sjøfuglene spaserer i fjæren med sine unger. Det blir
allikevel ensomt for mig og til Rosas og Hartvigsens hus kan
jeg ikke gå hver dag, heller ikke var det nogen stor glæde for
mig heri mere. Baronessen brydde sig om ingen musik og
heller ikke om mig så jeg spilte bare litt om dagen når Mack
var på kontoret og baronessen ute av stuen. Forøvrig spaserte
også jeg med børnene som sjøfuglene med sine unger.
Men iblandt var det også overordentlig morsomt med små-
pikerne når de fandt mig liggende på en græsflæk og de så
overvandt mig og satte sig ovenpå mig for å holde mig godt
nede. Jeg vendte mig da sagte og trillet dem av, de sprang op
igjen og kom med vældige kræfter for å holde mig og Tonna
gjorde sig tung så hun blev rød i ansigtet. Især syntes de det
hjalp godt når de fik tak i min næse; men de lugget mig
aldrig i håret. Nu og da strøk de mig i ansigtet for å få
finnerne bort og de gnidde mig både med spyt og sjøvand
så jeg ofte blev meget rødere i huden end jeg var. Det var
nogen særdeles gode børn. Men i det senere hadde de på børns
vis fåt lyst til å skifte ven, de var begyndt å følge med Jens
Barnefar når han på sit kalds vegne besøkte stuerne efter ben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
