Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
IX
Nei Hartvigsen har ondt for å komme over at han er blit
meget til mand i det siste år, hans selvfølelse får et mere
og mere urimelig omfang. Det er bare ham og ingen anden
som er her på stedet, bare ham og ingen anden som er Gud
for hele distriktet.
I denne dårskap var han dum og kjedelig; men hans med-
fødte godmodighet var endnu stor. Han gav Steen krambod-
svend følgende ordre: Hvis at fyrvogter Schøning skulde trænge
noget på kramboden så skal det akkurat som av en feiltakelse
skrives altsammen på mig, B. Hartwich. Mig forklarte han
åpent at uten fyrvogterens mellemkomst var han ikke blit
rik på de sølvberg han solgte, derfor vilde han nu vise
sig erkjentlig. I like måte gav han al mulig kredit til Aron i
Hopan, den mand som hadde solgt ham bergene for næsten
ingenting.
Å, men fyrvogter Schøning begjærte ingen ting på henstand;
når han kom til kramboden var det med sine skillinger i
hånden.
En dag sier Hartvigsen til ham:
Om så var at De trænger varer her så skal det ikke betales!
Fyrvogteren står så vissen og ser litt småt på os alle.
Hartvigsen sier da:
For De kan bare si at det skal skrives på mig!
Endelig svarer fyrvogteren: Men det er jo ikke nogen beta-
ling? Og kan jeg ikke like så godt betale mine varer?
Over dette svar blir ikke Hartvigsen større, men mindre og
dårligere, han sier:
Jaja, jeg mente det nu for en velgjærning!
Men da fyrvogteren begyndte å le av ham og ryste på sit
grå hode og han dertil spyttet en gang langt fra sig da kaldte
Hartvigsen ham i stor harme for en idiot og gik kraftig ut av
kramboden.
Og han glemte ikke fyrvogterens forsmædelige avslag, men
gik og græmmet sig over det, skjønt han sa at han var like sæl.
Du blir vel også så stolt på det at du ikke vil ha mig en
dag, kunde han si til Rosa. Og når hun vagget på hodet hertil
og ikke vilde drøfte det sa han krænket: Jaja du får gjøre
som du vil!
Om kvældene likte han å berette for os hvad han hadde
utrettet i dagens løp og det var ingenlunde altid noget videre.
Han kunde gå hist og her og blande sig i alle slags småting
med sine folk og hæfte dem bort bare for å være deres herre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
