Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
våkner endelig og ligger en stund og skjønner ikke rigtig
hvor hun er. Så blir hun litt ugrei av sig og griner til søsteren
som ler av hende, men straks efter reiser hun sig helt op så
jeg må holde hende nede. Jeg får min trøie igjen; i fjæren står
baronessen og roper til os; lille Tonna og lille Alina stråler
imot hende over sin oplevelse i en båt. Men Tonna liker ikke
å høre at hun har faldt i søvn.
I fjæren står også Rosa; litt efter kommer Hartvigsen gå-
ende, han har æslet sig over til klipfiskbergene; vi blir mange
på den lille plet. Baronessen takker mig fordi jeg fortalte bør-
nene om korstroll og fugler, hun vender sig derpå til Hart-
vigsen og taler med ham hele tiden; Rosa står stille og hører
på. Så vil hun av høflighet mot mig se min tegning; mens
hun beskuer den lægger jeg mærke til at hun bare lytter til
hvad baronessen og Hartvigsen taler om.
Her er så store forandringer herhjemme, kunde baronessen
si. Og jeg var forelsket i Dem engang, Hartvigsen, kunde hun
si. Jeg med mine over tredive år og mine talrike døtre, kunde
hun si .... Hun er i en hvit kjole, hun er endda høiere og
tyndere i den og hun vender sin overkrop og ser til høire og
venstre uten å skifte benstilling. Hendes ansigt var ikke vak-
kert, men lite og mørkt, det lå også en skygge over hendes
overmund; men hun hadde et smukt hode. Hun tok hat-
ten av.
Deres talrike døtre, ler Hartvigsen. Det er nu ikke flere end
som to.
To formange, sier hun.
Hartvigsen er tung og godslig, han gjentar:
Altså ikke flere end som to — endnu. Haha. Hvad som for-
resten kan bli siden.
Baronessen ler:
De har det bedste håp for mig, hører jeg.
Rosa får en rynke over næsen og jeg spør hende for å si
noget:
Jeg vilde helst ikke farve min tegning, jeg er ikke så god
til å male. Om jeg kanske skulde la den være som den er?
Jo, tænk det tror jeg også, svarer hun fraværende og hører
atter efter baronessen.
Dette har jeg nu sat ned av hvad baronessen sa. Å, men
hun sa også mange nydelige små taler, jeg lyver kanske på
hende og river hendes ord ut av forbindelserne. Hun var
hjælpeløs efterpå og smilte forknyt når hun hadde sagt noget
for hastig og det blev plumpt for hende. Hun hadde det ikke
godt og hun var vel heller ikke selv god, men hun var ulyk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
