Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
De tynde hænder var så barnesmå, fingrene syntes sultne og
vanmægtige, å det var noget for Svend vægter å begrave i sine
store gode næver. Så tok han hende ind til sig, lettet hende på
sin arm, satte hende ned igjen og kysset hende længe. Og gjorde
det samme om igjen. Og Ellen det har jeg nu sagt mere end en
gang i sommer! sa han.
Snak med ham i kvæld når du bader ham, vedblev han; når
du gnir ham over ryggen. Si at jeg er kommet igjen, at jeg går
her igjen, og at hvem skal desuten hugge veden! Du kjender
ham så meget at du kan gjøre det, pas bare på å si det ved et
godt høve og gjør ham ikke ærgerlig. Ellen, jeg synes synd i dig
fordi du skal be ham; men hvad skal vi gjøre?
Jeg skal prøve å be ham i kvæld, svarte hun....
Nogen dager efter vandrer Benoni over til Sirilund og træf-
fer Svend vægter. Benoni sier:
Du hadde ikke fornødent å forlate mig. Jeg hadde evig bruk
for dig til mangt slags arbeide, sa han og brisket sig. Kan du
ikke komme og sote ut ovnspipen min engang?
Jo hvad dag og time som helst.
For piken brænder og braser så rørene gror igjen. Skal du
bli her?
Svend vægter nikket at det blev til det. Mack hadde hørt på
hans begjæring og tænkt en stund og tilslut sagt: Du kan være.
Det er nu akkurat som om det er forgjort, sa Benoni da.
Hadde ikke jeg evig bruk for dig? Og skal jeg ikke ha malet
både et og andet igjen? sa han og skrytte væk. Vil du at jeg
selv skal gå og kline mig ut?
Benoni hadde stor årsak til ærgrelse. Ikke før var den ære-
kjære mand kommet hjem igjen før han mærket at alle og en-
hver anså ham for ruineret. Man beklaget det, Benoni hadde
aldeles ikke været nogen ugrei nabo eller en uhjælpsom mand
å henvende sig til. Men nu hadde han tapt sin middel og det
taltes også om at han hadde pantsat sine bygninger. Til alt det
øvrige kom nu at også fiskelykken hadde forlatt ham: intet
stæng på hele sommeren. En stor harme grep Benoni hver gang
bygdens folk faldt tilbake til den gamle uvane å kalde ham ret
og slet Benoni. Steen krambodsvend som hadde noget å hævne
fra siste jul begyndte ugenert å si du til ham.
Hvem er det du duer? spør Benoni ophidset. Du skulde ikke
vør å gjøre det igjen.
Og du skulde ikke vør å gå og gjøre dig til ku længer
når du bare er kalv, svarte Steen krambodsvend. Å den
Steen krambodsvend, det manglet ham ikke på talegaver med
rap tunge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
