Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
men like så utdød på forstanden som den andre. De er som to
døde fra gravene, deres fingrer har fåt makkens sagte bevægel-
ser. Når Fredrik Mensa får øie på noget langt borte på bordet
som han ikke kan nå letter han sig som for å komme til det
og husere med det. Hvad er det, hvad vil du? spør datteren
sagte og dytter til ham; hun stikker så et stykke mat i hans
hånd og han er tilfreds også hermed. Mons ser venlig på et fat
med flæsk og begynder å rake i det; han hjælpes straks til en
skive. Mons ser på den, at den av en eller anden grund var
gjenstridig å få fat på, men nu har han den; han belægger
den godt med smør og begynder å æte. Et stykke brød stikkes i
hans hånd, makkene omklamrer brødet og beholder det. Om
litt er flæskeskiven fortæret, Mons stirrer efter den på sin tal-
lærken, men den er væk. Du har brød i hånden, sier under-
møllerens kone, og Mons er tilfreds også hermed og begynder
å æte brødet. Stik det i teen først, blir det sagt til ham; for
alle så vil de gjærne hjælpe likene og ha omhu for dem. Da
opdager nogen at det bare er det tørre brød den stakkar har
i hånden og iler til med smør og lækkerheter. Som en vanfør
kjæmpe, et berg sitter Mons der og later sig mate og da han
har fortæret brødskiven også stirrer han efter den i sin hånd
og sier som et menneske: Gik hun? — Gik hun? gjentar Fredrik
Mensa som en papegøie og er like så komplet sløv.
Disse to oldinger, oversmurt i ansigtet med fett, uhumske
på hænderne, luktende av ælde, utbreder ved den nederste
enden av bordet en motbydelighet uten måte, en stemning av
dyriskhet som forplanter sig opover bordet på begge sider. Sat
man ikke i spisestuen hos selve Mack kunde man ha begyndt
på alle slags gjærninger. Ikke et fornuftig ord høres gjæsterne
imellem dernede ved bordenden, alle har indstillet sit sind på
å opvarte avfældigheten. Så går Mons træt av mat, han sitter
og stirrer på lysene på bordet og begynder å le av dem. Haha,
sier han, og hans øine ser ut som to bylder. Nu er han fan ta
mig fornøiet. Haha, ler Fredrik Mensa også uhyre alvorlig og
æter videre. Stakkar, de har sine fornøielser de også, sier men-
neskene omkring. Bare undermøllerens kone har endnu såpas
forstand levnet at hun blues.
Og i hele huset er ikke sluppet et barn ind ....
Så kom de søte saker og sherryen på bordet. Intet manglet
ved dette måltid.
Har nu alle noget i glasset? spurte Mack. Så vil vi som sæd-
vanlig tømme det for min datter, baronesse Edvarda.
Hvor det var rigtig og fornemt og faderlig. Ai den mand
Mack, hvor det stod respekt av ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
