Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
og skammelige påfund over julebrændevinet hadde endelig
nådd nabosoknet og Rosa præstedatter. Nu kom onde tider.
Nabopræsten skikket igjen bud på ham. Benoni hadde klædt
sig fint og godt som altid i det siste, med en trøie utenpå den
andre for å kunne slå den ytterste op. Og dertil hadde han en
særdeles vakker sirtses skjorte.
Det er svaret på brevet, tænkte Benoni, han vilde vite mine
hensigter, han kan ha ret i at det er mangen nedrig forfører
og bedrager i denne verden, men det er ikke jeg.
Benoni var beklemt. I præstegården gik han først ind i kjøk-
kenet for om mulig å få nys om et eller andet, det var kanske
et ansigt som kunde røbe litt.
Præsten vilde tale med dig, sa pikerne.
Nå, han vilde ialfald ikke få mere end nei på sit brev. Og
han var like god kar for det. Han hadde heller aldrig været så
særskilt genegen efter præstens datter.
Javel, svarte han pikerne og rettet sig. Jeg skal nok gå ind
til præsten. Og han strøk sin hårpels op; for han hadde så tykt
og loddent hår.
Han vilde bare be mig om en ny tjeneste, tænkte han på sin
vandring til kontoret.
Der stod både præsten og hans datter da han trådte ind.
Ingen besvarte hans hilsen. Præsten rakte ham et papir og sa:
Vil du læse det.
Så begyndte præsten å drive på gulvet. Imens stod Rosa høi
og stum ved skrivebordet.
Benoni læste. Det var en erklæring om at hvad jeg Benoni
Hartvigsen hadde utspredt av ærerørige påfund om mig og
frøken Rosa Barfod tilbakekalder jeg herved offentlig og er-
klærer det hele for skammelig usandhet.
Benoni fik god tid til å læse det. Tilslut spurte præsten irri-
teret over hans mere og mere skjælvende hænder og hans lange
stumhet:
Har du ikke læst det endnu?
Jo, svarte Benoni lavt.
Hvad sier du til det?
Benoni stammet.
Det er vel så. Det er ikke å vente andet.
Og Benoni rystet på hodet.
Præsten sa:
Sæt dig her og skriv dit navn under erklæringen.
Benoni la sin lue på gulvet og gik sammenkrøket bort til
bordet og skrev. Han glemte ikke en lang sving under sit navn
som han var kommet i vane med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
