Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under høststjærnen (1906) - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
var budsendt om min vin og at de var kjærester med pikerne.
De håpefulde pikefrø, atten, nitten år og allerede så flinke!
Men det vilde simpelthen ingen vin bli, ikke det spor ....
Det tales om veiret, at det ikke er bedre å vente av veiret
nu så sent på året, men at høstpløiningen desværre må stanse
på grund av væte. Det var intet liv i passiaren og den ene av
pikerne sier til mig at jeg var så stille og hvorfor det?
Det er vel fordi jeg skal reise, svarer jeg. Mandag morgen
skal jeg være to mil herfra.
Så skal vi kanske ha avskedsskålen i kvæld?
Nogen fniste av dette spørsmål, at det var tilpas til mig
fordi jeg sat og var så gjærrig og ventet med vinen. Men jeg
kjendte ikke disse piker og brydde mig ikke om dem, ellers
vilde jeg ha været anderledes.
Hvad for en avskedsskål? sa jeg. Jeg har kjøpt tre flasker
vin som jeg ska! ha med meg til et sted.
Vil du bære vinen med dig to mil? spurte piken under stor
latter. Det er jo mange handelsmænd på veien?
Frøkenen glemmer at det er søndag imorgen og at alle han-
delssteder er lukket da, svarte jeg.
Latteren forstummet, men stemningen blev ikke bedre mot
mig fordi jeg gav så ren besked. Jeg henvendte mig til konen
i huset og spurte fornærmet hvormeget jeg skyldte.
Det hastet vel ikke? Var det ikke tidsnok imorgen?
Nei det hastet. Jeg hadde været i to døgn, tænk over prisen.
Hun tænkte længe, tilslut gik hun ut og fik også manden
til å komme efter, de skulde overlægge.
Da de blev så længe gik jeg op på loftet, gjorde min sæk
istand og bar den ned i gangen. Jeg skulde være endda mere
fornærmet og gå min vei allerede i kvæld. Det var en god måte
å komme væk på.
Da jeg kom ind i stuen igjen sa Petter:
Du tænker vel ikke på å gå ut imot natten?
Jo. Det tænker jeg på.
Jeg synes ikke du skulde være så dum å vøre hvad tøsene
sier.
Herregud, lat gammeln få gå! sa søsteren.
Endelig kom varamanden og hans kone ind igjen. De tidde
seigt og forsigtig.
Nå, hvad skyldte jeg?
Hm. Jeg fik passe det selv.
Hele reden var fuld av pak, jeg vantrivdes for alvor her og
slængte til konen den første seddel jeg fandt.
Var det nok?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
