Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under høststjærnen (1906) - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
og kjendte igjen det ene sted efter det andre: der og der stemte
Falkenberg pianoer, der hørte vi grågåsen ....Solen steg op,
det blev varmt, timerne gik; ved et veimøte banket damerne
på vognruten og sa at det var middag.
Jeg så på solen at det var altfor tidlig middag for damerne,
hvorimot det passet godt nok for mig som spiste med Falken-
berg klokken tolv. Jeg kjørte derfor videre.
Kan De ikke stanse! ropte damerne.
De pleier jo å spise klokken tre .... Jeg trodde ....
Men vi er sultne.
Jeg kjørte tilside med vognen og spændte hestene fra, fodret
dem og bragte dem vand. Hadde mon de mærkelige mennesker
indrettet sin spisetid efter min?
Værsågod! ble det ropt.
Da jeg ikke godt kunde blande mig med de andre i dette
måltid blev jeg stående der ved hestene.
Nåda? sa fruen.
Vær så snil å gi mig noget, sa jeg.
De gav mig begge to og trodde ikke jeg fik nok; jeg trak
ølflasker op og fik min rikelige del også av dem, det blev
en fest på landeveien, et lite æventyr i mit liv. Og fruen
torde jeg se minst på for at hun ikke skulde behøve å føle
sig støtt.
De talte og spøkte med hverandre og blandet av venlighet
også mig ind. Frøken Elisabeth sa:
Tænk hvor jeg synes det er morsomt å spise ute. Synes ikke
De også det?
Der sa hun ikke du som hun hadde gjort før.
Det er vel ikke så nyt for ham, sa fruen. Han spiser jo
hver dag i skogen.
Ai denne stemme, øinene, det kvindelige ømme uttryk i
hånden som holdt glasset frem til mig .... Jeg kunde ha sagt
noget jeg også, fortalt et eller andet fra den vide verden og
muntret dem, jeg kunde ha rettet damerne når de pludret og
var vankundige om å ride på kameler eller å høste vin ...
Jeg skyndte mig å spise og å fjærne mig. Jeg tok bøtten
og gik efter mere vand til hestene skjønt det var unødig; jeg
satte mig ved bækken.
Efter en stund ropte fruen på mig:
De må komme til hestene. Vi skal ut og se om vi finder
noget humleløv eller slikt noget.
Men da jeg kom til vognen blev de enige om at humlen
hadde fældt bladene og at her ingen rognebær var og intet
spraglet løv
nag bt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
